Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JURISTMØDET 1 KOBENHAVN 1881.
Den første påviste ved exempler, til hvilke for den almindelige rets
følelse stødende resultater indlederens lære vilde føre, og professor
Goos udviklede og forsvarede det Bornemannske synspunkt: at bevarel
sen af menneskets liv er et absolut samfundsformål, og at det derfor
7 O
kun er tilladt som nødværge at ofre angriberens liv, når det angrebne
gode er et absolut, næmlig livet eller hvad dermed kan sættes i klasse,
men ikke, når det er et relativt, f. ex. en formueret. Indlederen for
mente derimod, at læren om bevarelsen af menneskets liv som et ab
solut samfundsformål ikke kan begrundes, og at den bl. a. kommer i
strid med den retlige pligt til at ofre livet til samfundets forsvar.
Diskussionen er hermed ført til det afgörende punkt: bestemmelsen af
den sande betydning af udtrykket »absolut samfundsformål», og der
igennem af dette begrebs omfang; i denne henseende bar retsviden
skaben næppe talt sit sidste ord, og den stedfundne forhandling vil
sikkert anspore til fornyede undersøgelser. Mod den almindelige rets
følelse vil det vistnok ikke stride at anerkende ikke blot liv, helbred
og velfærd men også en persons egen og hans nærmestes ære og
legemlige ukrænkelighed som absolute retsgoder, der om nødven
digt tör beskærmes ved anvendelse af det yderste nødværge.
Docent Martin indledede det tredje forhandlingsæmne: Hvorledes
skal der forholdes med det gods, som en skyldner, der i sit hjemland er
sat under konkurs, ejer i et andet land? Konkursens væsen og be
rettigelse ligger jo netop deri, at den, når det må antages, at en skyld
ners hele gæld ikke kan udredes af hans bo, skaffer en samtidig og
ligelig fordeling af hans formue mellem kreditorerne, idet den af
skærer disse fra at forfølge deres krav enkeltvis, og således berøver et
tilfældigt forspring i retsforfølgning lejlighed til at skaffe den ene
kreditor fuld dækning på de andres bekostning. Det står derfor som
et brud på konkursens tanke, om man under den nærværende udvikling
af den internationale privatret vilde lade den tilfældighed få råderum,
om skyldneren har gods i et andet land end det, hvor han er sat un
der konkurs. Den almindelige grundsætning, at den iét land udbrudte
konkurs ikke bör være uden betydning, for så vidt angår det gods,
som skyldneren ejer i et andet land, anerkendtes under diskussionen
fra alle sider som rigtig, og fremdragelsen af dette princip gav an
ledning til et meget interessant foredrag af professor Getz, der bl. a.
gik ud på at göre rede for, i hvilket omfang det kan forenes med de
nu gældende almindelige grundsætninger i den nordiske ret, at tillægge
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
