Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELENE NYBLOMS NOVELLER OG DIGTE.
at göre sine bifigurer levende og anskuelige som f. ex. de itali
enske almuesfolk i »Lucia»; men det kan ikke nægtes, at hun i det
hele tager med en vel let hånd på de forhold, hun skildrer. Hun
ynder at indskyde en tredjemand mellem sine fortællingers personer
og læseren; når man undtager de to mindste, rent idylliske skitser,
ere alle de andre behandlede på denne måde: en vel ikke ligegyldig
men dog væsenlig udenfor handlingen stående person fortæller om
de andres glæder og sorger. Læseren kommer derved til at se be
givenheder og personer ligesom på afstand; men hvad der herved
kan vindes i jævnhed og simpelhed, kan på den anden side let tabes
i kraft og kolorit. Havde forfatterinden således i »Minde fra en Ba
derejse» virkelig taget sig for at behandle det godt sete og grebne
forhold eller misforhold mellem den fint følende og alsidig dannede
kvinde og hendes helstøbte, pligtfaste, men ensidig udviklede hus
bond, så havde der vistnok været betingelser til stede for en virkelig
indgående interessant skildring. Nu er det kun benyttet som driv
hjul for en iøvrigt meget tækkelig fortælling af mere spredt interesse,
og da grundforholdet til slutningen nødvendigvis træder frem i for
grunden, lader forfatterinden hovedpersonerne ligesom halvvejs for
svinde bag et brev, hvori begivenhederne på en kort resumerende
måde fortælles, medens læseren vilde have foretrukket at gennemleve
dem til bunden med de handlende og lidende mennesker. Med for
fatterindens livfulde blik og med al den rige dannelse, der fremlyser
af hendes skildringer, vilde det utvivlsomt være af interesse at se
hende tage et motiv under mere indtrængende behandling; den, som
dog til sidst giver værket den sande kunstneriske karakter. Endskønt
hun vel har forstået at skildre sine personer i det hele som nutids
mennesker, så at man uvilkårlig føler dem som levende i vor egen
luft og i vore egne interesser, så vilde sikkert også lokalfarven kun
kunne vinde ved at de henførtes med större skarphed til en bestera
tere tegnet baggrund, hvorved de sattes i et mere direkte forhold
til deres egen tid og dens bevægelser. Vor tid er jo fordringsfuld
og forvænt med hensyn til kolorit og lokalfarve. Men som de ere,
lyser der dog så megen sund følelse og så friskt et syn ud af disse
fortællinger, at man læser dem med förnöjelse.
Kan man end til en vis grad finde anledning til at göre den
samme bemærkning gældende overfor forfatterindens Digte, som ved
hendes fortællinger: at hun kun kunde vinde ved at koncentrere sine
ævner på en större opgave og en kraftigere behandling (et fingerpeg
synes os i så henseende også det særdeles vel skrevne digt »Bettina
i Kapellet», hvori forfatterinden når et af sine kraftigste resultater,
og det utvivlsomt, fordi hun har vovet at give sig i kast med et
hende ellers uvant stærkt og lidenskabeligt motiv, der burde eggo
O O 7 OO
hende til videre forsøg), så er det dog utvivlsomt, at hendes gode
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
