Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X.
14
Nordisk Udskrift. 1882.
HELENE NYBLOMS NOVELLER OG UIGTE.
egenskaber som forfatter i denne lille bog komme langt klarere til
deres ret end i hendes fortællinger. Hvad der var disses smukkeste
egenskab; åbenbaringen af en frisk og ejendommelig, fuldt selvstændig
natur, er af en endnu större betydning og springer endnu stærkere
i öjnene, hvor forfatterinden som her træder i mere direkte forhold
til læseren uden at kunne skyde noget mellemled ind imellem ham
og sig.
Medens man i fortællingerne ofte skimter hendes fine og sikre
blik for naturen i dens vekslende skönhed, så får man her et stærkt
og fyldigt bevis for hendes ævne i denne retning, både når hun, som
i det særdeles smukke digt »Til Lyrans Bygmester og Ejer» et
digt med virkelig henrivende liv og flugt —, beskriver den i kække
og farverige billeder, og når hun i adskillige af de mindre digte
(»Sommersol», »Tordenvejr» o. fl.) søger at tolke en enkelt naturstem
ning i ord. Den samme naturfølelse gör sig også gældende overfor
menneskene; tmu elsker det naturlige, friske og ejendommelige; selv
hvor det kun »gaar og kaster Runer blot med gracieuse Luner», har
hun et prægtigt »forsvar» parat for det. Men ved siden heraf lov
priser hun også med smuk forståelse det lovbundne i naturens og
kunstens rige de eneste riger, hun ret synes at anerkende —,
som i det smukke digt »Gyldne Lænker». Af alle livets ideale mag
ter er der dog ingen, hun så stærkt hylder, som kærligheden; ligesom
i novellerne kommer hun stadig tilbage til den og besynger den på
forskellige måder i smukke digte, f. ex. »Dronningens Vise» og især
i det særdeles smukke slutningsdigt. Kort sagt: alle de digte, der
samle sig som til et billede af forfatterindens bedste og smukkeste
egenskaber, læser man med virkelig glæde. Hendes sprog er altid
friskt og naturligt, hendes rythmus musikalsk og sikker, i sine bedste
digte behersker hun sproget med virkelig kunstnerisk frihed. Andre
digte ere mindre betydelige. Når hun i stedet for at give sig hen i
en stemning koncentrerer sig om en enkelt tanke, synes hendes digte
mindre ejendommelige, skönt hun også her ofte pointerer sikkert og
smukt, som i »Fremad». I digtet »To Passagerer», hvor hun satiri
serer over nutidens åndelige bevægelser, synes hun at være kommen
udenfor sin sfære. Den lille digtsamlings væsenlige betydning må
vel siges at være den, at den indfører en frisk og tiltalende skikkelse
i vor literatur; om forfatterinden vil kunne hævde sig en fast og
sikker plads i denne, må vel først fremtiden med stærkere og mere
energiske kampe kunne afgöre.
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
