Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVID HORN OG FORHOLDET MELLEM DE SKANDINAVISKE
RIGER PÅ HANS TID.
AF
E. HOLM.
W. B. SVEDELIUS: Minne af kanslipresidenten Arvid Bernhard Horn i Svenska
akademiens handlingar, (51 delen s. 130—520 og 55 delen).
1 året 1878 lod det svenske akademi præge en minnespenning til
ære for grev Arvid Horns minde. I anledning heraf udarbejdede
professor Svedelius oven nævnte udførlige og interessante skrift.
Arvid Horn opfordrer utvivlsomt til en monografisk fiomstilling, dels
på grund af den store betydning, han bar haft, dels ved de slående
modsætninger, hans liv frembyder skuet af. Hvilket ejendommeligt
indtryk gör det ikke att se den mand, der under Karl XII havde vist,
at han kunde kappes med en hvilken som helst Karolin i tapperhed
og dødsforagt, senere netop blive fredens statsmand og til sidst bukke
under, fordi han modsatte sig en krigersk strømning i det svenske
folk, at se ham, der på Karl XII:s vegne havde påbudt polakkerne,
hvem de skulde tage til konge, siden kæmpe imod, at Sverige kom til
at modtage en tronfølger af Ruslands hånd, at se den enevældige Karl
XILs tro embedsmand spille den mærkelige rolle ved forfatningsforan
dringen 1720, der bragte adelen til at lade slå en medalje for ham som nviro
immutabili oh res patriæ dextre /ideliter feliciterque yestas», der bragte
biskop Serenius til 1738 at nævne ham som den, der havde båret
den tungeste sten til grundlæggelsen af Sveriges frihed, og der nylig
har bragt det svenske akademi til på en skuemønt til hans ære at lade
sætte ordene: »novum patriæ condidit ævunn!
Dommen om denne forfatningsforandring får selvfølgelig stor ind
flydelse på opfattelsen af Arvid Horn som statsmand, ti er det end
vanskeligt i det enkelte at udrede hans indflydelse på forfatningsværket,
kan der ingen tvivl være om, at han mere end nogen anden har virket
til at udjævne meningsforskjellighedernc og skabe enighed, at han for
så vidt har været hovedlederen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
