Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS JURIDISKE LITERATUR I ARENE 18 80 OG 1881.
det, der betegnes som beregnet på at tilfredsstille såvel filologens be
hov som deres önsker, der med en almindelig historisk og politisk
interesse betragte det store fænomen, som Romerstaten og Romerriget
frembyder, vil tilvisse ikke mindst af juristen hilses velkommen.
Et særdeles nyttigt arbeide har V. A. Secher påbegyndt i udgi
velsen af Kongens Rettertings Domme, hvoraf förste hefte er udkommet
med understøttelse af det danske kirke og undervisningsministerium.
Heftet omfatter tiden 1595 til 1598, idet man har begyndt, hvor Ro
senvinges Udvalg af gamle danske Domme standser. I forbindelse
hermed kan nævnes, at Holm’s juridiske Arkiv 2:den afdeling 1881
indeholder en del ældre svenske domme fra det sextende og syttende
århundrede.
D:r Yngvar Nielsens værk om det Norske Rigsråd skal her blot
nævnes, da det allerede er særskilt anmeldt i tidsskriftet. I Kristiania
videnskabsselskabs forhandlinger har prof. G. Storm under titelen
Magnus Erlingsens lov om kongevalg og löfte om kronens ofring rede
gjort för et nyopdaget håndskrift af Frostathingslovens kristenret, af
hvilket det fremgår, at også denne har indeholdt Magnus Erlingsens
lov om kongearv og kongevalg, således som den står i Gulathingslovens
§ 2, og at altså tvivlene om denne paragrafs ægthed ere übegrundede.
Endelig kan her nævnes et ret læseværdigt lidet værk, som I.
Kreuger, åbenbart inspireret af Fustel de Coulanges, har forfattet og
trykt som manuscript: Det aryska element i den fornsvenska familjens
och slägtens organisation, hvori forfatteren med ikke liden belæsthed
behandler det yderst interessante emne om forholdet til de oprindelige
stamfædre, Arierne, idet ikke blot de andre nordboere, men også Syd
germanerne, Romerne og Grækerne stadig drages ind i undersøgelsen
som paralleller.
Den offentlige ret. Af prof. Aschehoug’s Norges offentlige Ret er
i disse år udkommet Bde, 9de og 10de hefte, omfattende sjette afsnit,
om Indskrænkninger i statsmyndigheden og begyndelsen af syvende,
om Den dömmende magt. Skjönt begge og fornemmelig det förste af
disse afsnit for en stor del behandle emner, der også tilhorer andre
dele af systemet, har forfatteren dog optaget dem till udredelse i sit
hele omfang, hvad man må være såmeget mere taknemmelig for, som
fremstillingen er skeet med en så udstrakt hensyntagen til fremmed
literatur, som man tidligere hos os har været lidet vant til. Navnlig
må fremhæves kapitlet om forbudet mod at give love tilbagevirkende
kraft, der i virkeligheden er en monografi over dette emne på ikke
mindre end 200 sider.
I Norge har den bekjendte strid mellem statsmagterne om kongens
veto ved grundlovsforandringer foruden det juridiske fakultets betænkning 1
1 Opmærksomheden henledes på noerle tillægsbemærkninger i Norsk Retstidende
1881 nr 47.
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
