Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS JURIDISKE LITERATUR I ÅRENE 188 0 OG 1881.
Også i Finland er et skrift, behandlende tildels samme emner
udkommet, nemlig Orn Lagstiftningen, dess begrepp och förhållande till
öfriga statliga functioner, akademisk afhandling af R. F. Hermanson,
der tillige i den finske juridiske forenings tidsskrift for 1881 har leve
ret et bidrag Til frågan om begreppet rättighet.
Endelig er her stedet til at nævne en prisbelöunet afhandling af
docent ved Lunds universitet Eklund : Om eden, särskildt såsom obliga
torisk, dess berättigande från christlig ståndpunkt, et vistnok nærmest
theologisk arbeide, men som dog behandler et emne af speciel betyd
ning for retsvæsenet. Forfatteren giver en fuldstændig oversigt såvel
over de mange forskjellige for tiden herskende opfatninger af spørgs
målet som af dettes historie, men bliver tilslut stående ved den ortho
dox-lutherske lære, at eden er fuldt ud tilladelig. Også den af mange,
således af Martensen forsvarede lære, at eden blot skulde være til
stedelig som en påkaldelse af gud til vidne, men derimod ikke som
»förpantningsed», forkastes som i sig selv hvilende på en uholdbar son
dring. Dog begrændses edens anvendelighed i en retning, og det på
en måde, som synes at gjöre institutet mindre effectivt i den praktiske
retshåndhævelse, i det forfatteren fordrer, at blot de, der må antages
at have forudsætningerne for en rigtig brug af eden, stedes til denne.
Retshistorie. På retshistoriens felt har de sidste tvende år flere,
tildels vigtige arbeider, at opvise. Således har prof. Brandt udgivet
förste del af sine Forelæsninger over den Norske Retshistorie, omfattende
retskilderne og privatretten, hvorhos et andet bind, indeholdende straffe
retten og rettergangen er stillet i en, desværre fjern udsigt. Prof.
Maurer har i det Kgl. Bayerske Videnskabsakademis forhandlinger
offentliggjort en undersøgelse » [feber die Wasserweihe des germanischen
Heidenthumes», samt et foredrag: -»Feber die noncegisch-isländischen gagn-
föstur.* Til mere end blot at nævne det förste værk er her imidlertid
ikke stedet, da det hverken tilhorer den nordiske literatur eller be
handler speciel nordisk ret. I foredraget om gagnföstur udvikles, at
hermed må forståes visse fastetider, der uden at være almindelig på
budte, dog overholdtes af enkelte, som enten fandt at burde pålægge
sig selv eller af kirken pålagdes en extrabod. Tingen selv er utvivl
somt hentet fra England, men derimod ikke navnet. Gagn i gagn
föstur betyder imidlertid egentlig blot mod, ligesom i gagngjöld, gagn
sök m. fl., og hermed er oprindelig alle faster betegnede, der holdtes
til forberedelse af visse större höitider.
Prof. Madvig, der også for et par år siden skjænkede os et juri
disk historisk arbeide i Bemærkninger om enkelte Punkter af den ro
merske Strafferetspleie i Republikens Tid 1 har i Den romerske Stats
Forfatning og Forvaltning, hvoraf nu förste del er udkommet samtidig
på tysk og dansk, nedlagt frugten af halvhundrede års studier. Arbei-
1 Anmeldt i dette tidsskrift 1880.
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
