Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS JURIDISKE LITERATUR I ARENE 1880 OG 1881.
om hustruens enerådighet over selverhvervet gods, hvilke regeringen
tidligere havde modsat sig som praktisk vanskelige, men som vel nu,
efterat de næsten ordlydende ere bievne ophöiede til lov i Danmark,
have fremstillet sig for den som mindre betænkelige. Efter den frem
gang, lovforslaget hidindtil har nydt, synes det endog at burde blive
spørgsmål om yderligere at fölge Danmarks exempel derhen, at man
söger disse bestemmelser særskilt ophöiede til lov. Af literatur angå
ende ægteskabsforholdene er ikke meget nyt at nævne. Prof. Nord
ling har offentliggjort et foredrag, holdt i foreningen for gift kvindes
eiendomsret i Stockholm 1878: Om gift kvinnas rätt i förmögenhets
rättsligt henseende og Äberg har skrevet; En blick på våra äktenskaps
lagar jämte några af förslagen til dess ändring.
Et par nye, særdeles interessante spörgsmål, som det her er stedet
til at nævne, har det sidste juristraöde draget frem, idet nemlig prof.
Deuntzer havde opstillet som forhandlingsemne Om Statsborger- og
Undersaats især dets stiftelse og ophor, og advokat Johannes
Bergh: Om Myndighedsreglerne og afændring deri. I førstnævnte af
handling gives en oversigt over de i de nordiske og de vigtigste andre
lande gjældende regler om statsborgerskabet og over de mangfoldige
og særdeles uheldige kollisioner, som disse reglers forskjelligartethed
fremkalder. Forfatteren konkluderer med at opstille som en ordning,
der anbefales til gjennemforelse, følgende;
Statsborgerretten (Undersåtspligten-) tilkommer:
1. Enhver, hvis fader (eller for så vidt angår uægte born, hvis
moder) har statsborgerret, ligegyldigt hvor han er födt. 2. Den
fremmede kvinde, som ægter en statsborger. 3. De som ere födte
på statens territorium af fremmede forældre, der dengang havde fast
ophold sammesteds, såfremt de ere forblevne i landet indtil opnået
myndighed. 4. De naturaliserede. Statsborgerretten ophorer ved er
hvervelse af statsborgerret i en fremmed stat, og blot på denne måde,
så at den ene stats regler for erhvervelse af borgerret altså også bliver
afgjörende for den anden stats regler om ophævelse af borgerret, en
ordning, som nu i de sidste år har været meget discuteret i anledning
af den bekjendte affære Bauffremont.
Forfatteren af sidstnævnte afhandling foreslår, at fuldmyndighedeu
såvel for kvinder som for raænd i alle tre nordiske riger fastsættes til
det 21de år, hvad nu siden 1869 har været norsk ret, uden at man har
fölt nævneværdige ulemper deraf; videre at de specielle regler om
gjældstiftelse ophæves, at omgjörelsen af den umyndiges retshandler
sker med det princip for öie, at denne ikke må beriges på medkontra
hentens bekostning, at personer over 15 år tillægges rådighed over
selverhvervet gods og personer over 18 år til på egen hånd at over
tage personlige forpligtelser, hvorhos det henstilles til overveielse, om
ikke det i Danmark og Norge stedfindende Kuratel bör ophæves. Det
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
