Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS JURIDISKE LITERATUR 1 ÅRENE 18 80 OG 1881.
er at håbe, at disse forslag, lige overfor hvilke forsamlingen stillede
sig særdeles gunstig, snart vil ialfald for en del lede til praktiske
resultater. Den gjældende lovgivning! på dette felt har visselig refor
mer vel behov h
De bidrag, som formueretten i det her omhandlede tidsrum har
modtaget står i mangfoldighed og betydning ikke tilbage for, hvad
nogen anden af systemets dele har at opvise. I Forelæsninger over
Indledning til den Danske Formueret, der ligesom forelæsningerne over
romerretten ere udgivne efter forfatterens död, har prof. Aagesen ikke
blot leveret et nyt værk, men endog på en måde skabt en ny disciplin,
idet de emner, som her ere gjenstand for undersögelse, ikke tidligere
have været behandlede på et sted, men adspredte i tingsretten og obli
gationsretten eller i privatrettens almindelige del. Desværre blev der
ikke levnet forfatteren tid til at fuldende dette arbeide, der særlig
optog ham i hans sidste leveår. Navnlig sees fremstillingen ikke at
være nået frem til det emne, som forfatteren i sine indledende be
mærkninger specielt har fremhævet som et hovedemne for sine un
dersøgelser, nemlig læren om de formueretligeretshandler, og da navn
lig om de tidligere af videnskaben meget stedmoderligen behandlede
tingsrettens retshandler.
Ligesom i Norge et længe fölt savn for obligationsrettens ved
kommende er afhjulpet ved prof. Auberts nye udgave af Hallagers
obligationsret, hvorved dette værk gjennem revision af den oprindelige
text og tilföielse af henvisninger såvel til den ældre som nyere litera
tur er gjort brugbart både for studerende og practici, således er for
den danske thingsrets vedkommende et lignende savn tilfredsstillet ved
prof. Matzens Forelæsninger over den Danske Tingsret, et meget om
fangsrigt arbeide, hvoraf nu en större del er udkommet i trykken,
skjönt det, ligesom flere af danske professorer i den sidste tid trykte
forelæsninger, desværre ei er gjort tilgjængeligt i boghandelen. Des
uden har samme forfatter i forening med kriminalretsassessor N. Lassen
leveret en fremstilling af Den nordiske Tingsret som fjerde hefte af
Nordisk Retsencyclopædie.
På vexelrettens felt har den nye vexellov af 7 mai 1880 fremkaldt
flere værdifulde skrifter. Således har prof. Evaldsen udgivet Fortolk
ning af Vexelloven, udarheidet for praktiske Jurister og andre Forret
ningsmænd, et kommentatorisk arbeide, blot beregnet på Danmark,
medens prof. Aubert har påbegyndt en systematisk fremstilling af hele
Den nordiske Vexelret 2.
1 Endelig kan anmærkes Salomonsen, Om D. L’s art. 1—2—11 og rangadelen
i Ugeskrift for Retsvæsen 1881 s. 1 og bemærkninger dertil af Thomsen s. 385. I
Journal de droit international privé 1880, bar advokat ved den franske kassations
ret Daeeste skrevet en oversigt over fremmedes retsstilling i Sverige.
2 Her kan desuden mærkes: B. Morgenstjerne: Lov om Yexler af 7de mai
1880 etc., forsynede med benvisninger samt anmærkninger, indeholdende uddrag af
motiverne, (en udgave for Norge og en for Danmark); Holm og Beegius : Yesellag
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
