Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS JURIDISKE LITERATUR I ARENE 1880 06 1881.
Samtidig med at Borups : Danske Landhoret er udkommet i en ny,
betydelig foröget udgave, bar Norges Landnæringsret fundet en be
arbeider i advokat W. S. Dahl, forfatteren af landdistrikternes kom
munalforfatning. Endnu er dog blot udkommet Iste hefte, omfattende
indledningen og på det nærmeste afsnittet om jordbrug. Tilbage af
det temmelig omfangsrige værk står afsnittene om skogdrift, almenings
forholdene, vandretten, jagt, fiskeri, handel og tilvirkning, gjenstande,
hvoraf de fleste hos os tidligere ville findes behandlede, om end min
dre udforligt end her synes at skulle blive tilfældet, under tingsretten,
hvorfor det vel er mindre rigtigt, uår subscriptionsindbydelsen giver
tilkjende, at her i det hele taget er tale om ganske übearbeidede felter.
På ordningen af de ligeså vanskelige som vigtige spörgsmål, som
forholdet mellem grundeiendom og derpå flydende vand fremkalder,
har der ide sidste år været arbeidet i alle tre nordiske riger. I Dan
mark, hvor vel interesserne ere mindst stridende, er sagen lykkeligen
fört frem til sin afslutning gjennem lov af 28 mai 1880 om vands af
ledning og afbenyttelse. Ved denne lov er vandlobene i Danmark i
videste udstrækning stillet under offentlighedens kontrol og almen
hedens interesse, hvor denne træder i kollision med den enkelte grund
eiers, i den grad givet overvægten, at kun yderst liden uafhængig rå
dighed er bleven levnet eieren. Til den nye lov har C. Heiss skrevet
en kommentar: Lov af W mai 1880 om vands afledning og afbenyttelse
med bemærkninger og udforligt register. Efterat man i Sverige i læn
gere tid forgjæves havde forsögt at bringe en fælleslov om vandretten
i stand, har det der lykkedes gjennem en række mindre omfattende
love at ordne enkelte dele af samme, nemlig ved love om dikning och
annan vattenafiedning af 30 juni 1879, hvortil kommentarer haves af
prof. Rabenius og af Holm, om jordegares rätt öfver vattnet å hans grund,
om allmän farled og om allmän flottled, hvortil slutter sig en flottnings
stadga, alt af 30 december 1880. I Norge har en for nogle år siden
nedsat kongelig kommission nylig afgivet sit Forslag til Lov angående
Vasdragenes Benyttelse m. v., ledsaget af motiver og et anhang, der
giver udsigt over herhen horende höiesteretsdomme. Forslaget om
fatter ikke alene vasdragenes benyttelse i færselens, flödningens og in
dustriens tjeneste, men grundeierens rettighed over vandet i det hele,
såvel i sammenstod med andre grundeieres som lige overfor de almen
heden forbeholdte benyttelser, men derimod ikke fiskeriet, undtagen i
med förklaringar ur authentiska källor samt vexelfornmlär, hänvisningar, rättsfall
och sakregister; C. F. Bero: Læren om Vexler og Yexelobligationer, Porsgrund
1880, P. Hansen: De vigtigste Forandringer i vor Vexelret ved Lov af 7 Mai og
Lov af 17de Juni 1880, Kristiansand, og Alb. Karup: Vexlen efter den nye Lov
givning, Kobenhavn 1880. Skjönt ikke strengt taget horende hid kan her dog
ogsä nævnes prof. Liljenstrand: Om kredit och vexlar, Helsingfors.
Også i andre lande har den nye lov fremkaldt en ikke ringe literær produk
tion, ligesom loven er oversat på fransk, engelsk, tysk, russisk og hollandsk. Des
angående må vi dog indskrænke os til at henvise til Auberts oven nævnte værk
s. 40 samt tillæg og rettelser s. XXL
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
