Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONSTSAMLINGARNE PÅ SÄFSTAHOLM.
års tid efter at han var kommen til Rom. Den afleveredes færdig 1825.
En skizze til statuen skal Fogelberg allerede have udført i Paris 1
men hvor vidt denne skizze fremstillede æmnet i overensstemmel
se med den udførte statue, ved jeg ikke. De svenske forfattere, så
vel Looström som Bottiger, anerkende, at der i Fogelbergs figur kan
skønnes en vis indflydelse fra Thorvaldsen, der havde udført sin be
rømte statue af Argusdræberen 1818. Med hensyn til dette punkt kan
jeg tilføje en speciel oplysning, der ikke er uden interesse, uagtet jeg,
der i København ikke har adgang til alle særlige kilder om sagen,
ikke mener at kunne udtale den endelige dom om deus sammenhæng.
Sammenligner man blot Fogelbergs statue med Thorvaldsens statue,
får man vel et almindeligt indtryk af, at den svenske billedhugger er
noget påvirket af sin ældre og berømtere danske samtidiges stil; men
man kunde på den anden side have grund til at anerkende, at Fogel
berg, uagtet hans opgave har ført ham til netop at behandle det sam
me motiv af sagnet, som det Thorvaldsen har fremstillet, dog har
fundet en så selvstændig og heldig løsning. Men anderledes stiller
sagen sig, når man i samlingen af Thorvaldsens tegninger i hans mu
seum får øje på et ganske let henkastet udkast (nr. 206) til en relief
komposition af Merkur, som dræber Argus, der skriver sig fra en
meget tidligere tid, sandsynligvis 1809. Omridset af Merkur på den
ne tegning frembyder en så slående overensstemmelse med Fogelbergs
statue, set fra en bestemt side, at det er umuligt andet end at antage
en særlig historisk forbindelse mellem disse figurer. I en afhandling
om hvorledes Thorvcddsens Merkur blev til (Ude og hjemme, 1881,
ur. 196) har jeg fremdraget hin tegning og ladet den afbilde, des
uden påpeget, hvorledes Merkurfigurens stilling og linjer omtrentlig
genfindes i andre figurer af Thorvaldsen (Amor med sommerfuglen
fra 1811 og til dels Amor triumphans fra 1814), derimod ikke i Thor
valdsens Merkurstatue fra 1818. Forholdet til Fogelbergs statue har
jeg først senere fået blik for. Rent foreløbig og hypothetisk tænker
jeg mig dette forhold således: Allerede før Fogelberg kom til Rom,
har han besluttet at behandle dette æmue og gjort udkast dertil. Da
han i november 1821 kom til Rom, hvor netop Thorvaldsens Merkur
var det mest fejrede blandt alle moderne skulpturværker, er han kom
men i en vis forlegenhed og forvirring med hensyn til sin plan, på
hvilken han imidlertid fik en såre velkommen bestilling fra hjemmet.
Medens Thorvaldsen på denne tid stod i allerhøjeste grad in florihus,
var Fogelbergs stilling meget trykket og tvivlsom. Så har Thor
valdsen hjulpet ham vel næppe ligefrem ved at levere ham et udkast,
men snarere ved at give ham anvisning .på en behandling af motivet
efter en reminiscens fra sin egen tidligere tanke. At formode et pla-
1 Jfr. John Bottiger, B. E. Fogelberg, ett konstTiistorisht-biografisTet forsöli, Göte
borg 1880, s. 57.
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
