Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONSTSAMLINGARNE PÅ SÅPSTAHOLM.
giat fra Fogeibergs side vilde være i lige höj grad uforsvarligt mod
hans minde og usandsynligt som løsning af gåden: det vilde jo have
forrådt sig selv for ideens ophavsmand ved udførelsen af statuen; og
vitterligt er det, at Thorvaldsen satte megen pris på Fogelberg og
vedblev at være hans gode ven.
Hvad samlingen af gamle malerier angår, er dens betydning alle
rede givet ved så fortrinlige og utvivlsomt ægte billeder som Rubens’s
portræt (nr 203) og Frans Hals’s lutspiller (nr 168). Uagtet de lys
tryk, hvormed bogen er udstyret, ikke ere så gode, som man kunde
vente af det Jågerske etablissement i Stockholm, har jeg dogerfaret,
at kunstnere og kendere også alene gennem dem have genkendt de
to store mesteres pensel og have haft megen förnöjelse af at stifte
bekendtskab med hidtil ukendte værker af dem. Til samlingens pry
delser må også henregnes Philippe de Champaigne’s portræt (nr 142),
selv om det efter Looströms mening ikke forestiller en sådan
berömthed som Blaise Pascal; så vel som det mesterlige venetianske
portræt (ur 162), selv om det er alt for vovet at henføre det til
Giorgione, hvis værker som bekendt hore til de allersjældneste og fol
den historiske kritik vanskeligste. Blandt betydeligere navne, der på
Såfstaholm ere repræsenterede ved ægte billeder, skulle vi fremhæve
venetianeren Rocco Marconi (nr 182, en större komposition af Kri
stus og Synderinden), og nederlænderne Frans Duchatel, Jan van
Goyen og Backhuizen. Ved andre endnu berömtere navne kunne vi
ikke tilbageholde en tvivl, som beskrivelsens forfatter ikke synes at
dele; det gælder både om det portræt, der tillægges van Dyck, der
for vore öjne mere ser ud som en hollandsk kopi efter ham; og den
komposition af kristusbarnets fremstilling i templet, som opføres un
der Paolo Veronese’s navn, hvilket i billedets nuværende forfat
ning forekommer os at savne tilstrækkelig hjemmel. Også navnet
Barocci (nr 128) synes os tvivlsomt, og navnene Palma vecchio
(190) og Sebastian del Piombo (191) o. fl. burde vel slet ikke være
nævnte. En samling, som indeholder store, reelle og sikre værdier,
viste man vel den bedste ære ved at befri den fra al glimrende, men
uægte navne-stads. Forfatteren udtaler meget træffende, at »når man
ser en sådan förteckning (som Bossi’s) öfver en enskild samling,
förvånas man icke så mycket öfver de stora namnen, men man tror
icke heller på dem, och deruti gör man otvifvelaktigt i de flesta fail
rått.» Det må også anerkendes, at forfatteren, om han end lader vel
megen iihjemlet tradition stå, bevæger sig med takt og forsigtighed
på et vanskeligt område; og anmelderen kunde fra sin side ikke en
gang ønske, at hans egne meninger uden nöj ere prøvelse vare
akcepterede.
Såfstaholm-samlingeus betydning består mindre i antallet af æg
te og fremragende billeder, der ikke er stort, end i nogle billeders
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
