Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
Hvilke pragtfulde gnister synet af den slags helgenbilleder kunde
slå ud af en lyrig nordisk fantasi, kan man se af Shakspeares berömte
beskrivelse af prins Henriks ledingsfærd (Kong Henrik IY, Iste del):
1 harnisk abe, klædt i våben alle,
fjerbrusende som strudser i en blæst,
som orne, der sig ryste efter badet,
guldsmyhhede som helgenbilleder,
så frejdig kække som den friske maj
og strålende som solen i skærsommer;
ung Henrik så jeg med sin hjælmhat på,
med brynjehoser stoltelig udrustet.
Fra jorden som den vingede Merkur
så let behændig svang han sig i sadlen,
som var en engel svævet ned fra himlen
for Pegasus at tumle og fortrylle
al verden med sin ædle rytterkunst.
Hvor doktrinært vilde det ikke være at nægte dette billede rang
og værd som et kunstværk I Det er på sin vis ypperlig udført, men
rigtignok ikke udført i Sverig eller overhovedet i Skandinaviens lande,
hvor der på hin tid ikke fandtes kunstfærdighed nok til en sådan frem
bringelse. Det er uden tvivl et nederlandskt arbejde, således kun i vi
dere forstand nordisk. I Sverig må det vel være set som en åbenbaring
o ri
fra himlen, og det er troligt, at det i sin tid har fundet langt stær
kere genklang fra hjærterne, end Sergeis kunst senere har fundet, eller
endog Thorvaldsens i Danmark. Endnu den dag i dag, da dets helgen
glorie for længst er svunden, og det er havnet i et historisk museum, er
det som en besøger i museet let kan overbevise sig om en höjst
populær figur.
Det var manden i våben, som var hin tidsalders skönheds-ideal blandt
de germaniske folk. »Intet», sagde Melanchthon endnu senere, »kan måle
sig i skönhed med en mand i sin fulde rustning» h Men det må ind
rommes, at det blik, som kan føle sig så tilfredsstillet ved at se menne
skeskikkelsen omgiven med en skal af stive metalplader, mangler den
gennemførte forståelse af skikkelsens skönhed og betydning. Hvor meget
af ridderskikkelsen i rustning, således som den fremstiller sig for öjet, er
1 Niliil est pulehrius quam videre virum cataphractum. Manlius, Locorum com
munium collectanea; Basileæ 1554; s. 344. Denne bog indeholder mange ting til
oplysning om, hvorledes tyskerne betragtede den interesse for den nögne figur,
som deres kunstnere på denne tid optog efter den italienske humanismes forbillede.
F. ex, side 341, i begyndelsen af kapitlet de vestitu et modestia in iticessu: Non est
de nihilo dictum: mulier quando vestem deponit, pudorem etiam deponit. Quanto
magis vir vestera deponens pudorem etiam deponit.
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
