Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
Dette er et meget mærkeligt træk af den nyere kunsts udvikling.
Ti den belvederiske Apollon er, som enhver véd, ikke nogen helte
skikkelse, ikke engang nogen mand. Hans ganske ungdommelige,
glatte legemsformer fortælle intet om udståede kampe; når han sejrer
over sine fjender, er det i følge en forud given olympisk overlegen
hed, et guddommeligt privilegium, ikke i kraft af heltemod. Når
indtrykket af ham alligevel fik en bestemmende betydning for den
moderne helteskikkelse, så må vi minde om, hvad vi ovenfor frem
hævede: at det, som man trængte til i fremstillingen af helten, ikke
var en rigere udfoldning af kræfter, men en stærkere accent på per
sonlighedens enhed. Man trængte til indtrykket af en figur, som helt
beherskes fra sit eget hoved af, og i denne henseende er Apollon
uovertræffelig. Den udfolder sig så helt og simpelt; dens lysmasse,
der ikke afbrydes af skygger og sammenholdes af de klareste, mest
talende omrids denne semplicitd de contorni, som Mengs priser —,
indpræger sig som et stempel i beskuerens sind. Denne rent æsthe
tiske ejendommelighed afvandt Sergel og hans efterfølgere en ethisk
betydning.
Imidlertid er Sergeis Diomedes ikke nogen kopi af Apollon, men
både i bevægelsen og minen fortræffelig og selvstændig følt som det,
den skal være. ’ Det samme kan ikke så ganske siges om behandlin
gen af formerne. Ler-skitsen tyder på, at Sergel har tænkt sig at
anlægge formerne kraftigere, udarbejde dem stærkere, end Apollons,
hvilket jo også übetinget vilde være rigtigt; men i terracotta-modellen
er formen atter bleven glattere, mindre mandig accentueret; de lange
ben og de langstrakte, elegante fodder ere altfor nær ved at være
kopi af Apollon’s. Jeg kan ikke beundre denne figurs bygning og
form. Forfra sét frembyder den altfor parallele sidelinjer, brystet er
for smalt i forhold til hofter og midje, hovedet for lille. Som man
nu ser den i Nationalmuseet, er den desuden i påfaldende grad ude
af ligevægt, hvilket vel til dels, men næppe helt, kan komme deraf,
at den har været sønderbrudt og atter er sammenföjet. Denne fejl
er afhjulpen i det större exemplar, hvoraf der er afstøbning i kunst
akademiet; her er formen desuden atter kraftigere anlagt, idet Sergel
har skiftet forbillede og dannet sine forestillinger om helteformen
nærmest efter de kolossale Dioskur-statuer på Monte Cavallo, der jo
virkelig også i den efterfølgende tid bleve betragtede som de rette
mønstre på den antike heltetype. Fødderne ere kortere og stærkere.
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
