Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SKANDINAVISKE LANDES SKIBSFART.
Af
A. N. KJÆR.
I.
Det var som sofarende folk, at Skandinaverne for förste gang trådte
frem på historiens skueplads. På en tid, da skibsfarten forövrigt var i
forfald, da folkevandringernes ström allerede i flere århundreder havde herjet
Europa, og de nye statssamfund, der dannede sig på Romerstatens ruiner,
begyndte at vinde fasthed, da viste sig på Vesteuropas kyster de nor
diske vikingeskarer, et söfarende vandrefolk, en skræk og fordærvelse for
de civiliserede folkeslag. Disse voldsomme, hedenske krigere, der be
tragtede vikingelivet med dets eventyrlige togter, blodige kampe og lov
löse plyndringer som en ifölge krigens ret lovlig, ærefuld og tillige ind
bringende bedrift, havde udviklet sovæsenet til en forholdsvis betydelig
höide, hvorom man har vidnesbyrd ikke alene i beretningerne om deres
dristige sötogter, der strakte sig lige til Middelhavet, ja til Nordamerikas
fastland, men også i de levninger af datidens fartöier, som i vore dage
ere bragte frem for lyset.
Efter vikingetidens ophor gik imidlertid Skandinavernes skibsfart
meget tilbage. Andre folkeslag, Tyskere, Hollændere og Englændere bleve
derimod mægtige tilsös, medens de nordiske skibe mere og mere for
svandt fra de europæiske farvande. Först i det 17:de århundrede viste
der sig begyndelser til nyt liv i nordboernes skibsfart; men endnu i
forrige århundrede sögte en mængde nordiske söfolk tjeneste ombord i
fremmede fartöier, navnlig hollandske og engelske.
I vore dage har atter den skandinaviske skibsfart hævet sig til en
betydelig höide og de nordiske dag ere kjendte og agtede i alle verdens
havne. Imidlertid befinder sotransporten sig på et mærkeligt udviklings
stadium, idet dampskibene på alle farvande mere og mere fortrænger sejl
skibene. For de nordiske lande, hvis skibsrederi for en overveiende del
er baseret på seilskibe, og da navnlig for Norge, der i heromhandlede hen-
26
Nordisk Udskrift. 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>