Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
A. N. KIÆR.
seende er stærkere interesseret end noget andet land, er det derfor en for
skibsfarten kritisk tid. Ville altså de skandinaviske skibe fremdeles ved
blive at hævde en fremragende plads i den store færdsel på havene ?
Eller skulle de atter en gang vige tilbage for andre nationers? Det er
spørgsmål, som intet menneske kan besvare. Men den udvikling, som
den skandinaviske söfart i den nyere tid i det hele har havt, giver godt
håb for dens fremtid også under de forandrede concurrenceforhold, som
anvendelsen af dampen har fremkaldt. Kun gjör den iså henseende
indtrådte forandring det så meget nødvendigere end för, at vore skibs
redere og somænd fölge med i alle fremskridt på söfartsteknikens område
og om muligt selv gå foran deri; thi ellers stå vi i fare for att blive
agterudseilede.
Det er af samme grund af særlig interesse i denne tid at undersøge,
på hvilket standpunkt vor skibsfart befinder sig, samt hvorledes den i den
senere tid har udviklet sig sammenlignet med andre nationers, og om det
end er langtfra, at statistiken kan give et fuldstændigt billede af skibs
farten og dens udvikling, så kan den dog i denne henseende levere nyt
tige bidrag. Jeg skal da först behandle handelsflåderne og dernæst skibs-
fartsbevægelsen, i det jeg med hensyn til førstnævnte i det væsentlige
bygger videre, på det ved den internationale skibsfartsstatistik vundne
grundlag. 1
Af sögående fartöier på 20 ton og derover havde i begyndelsen af
året 1879:
1 Statistiqne internationale de la Navigation maritime. 11. Les marines mavelandes.
Kristiania 1881.
2 Da den svenske og danske ton for dampskibenes vedkommende er 12 % större end
den for de internationale sammenligninger benyttede, er den officielle tonnage her og
i det fölgende overalt omgjort i overensstemmelse med nævnte forhold. Fra Iste april
1881 er forövrigt den svenske ton = den internationale.
3 For Sveriges, Danmarks samt Islands og Færoernes vedkommende er dette antal
lieregnet efter den i andre lande gjennemsnitlige bemanding for fartöier i de forskjel
bge tonnageklasser, jfr Statistiqne internationale, Åppendice S. 11.
De skandinaviske landes handelsflåder.
368
Dampskibe. Seilskibe. Tilsammen. Bemanding.
Antal. Tonnage. Antal Tonnage. Antal. Tonnage. Antal.3
Norge 254 51,128 6,599 1,459,615 6,853 1,510,743 59,067
Sverige 2 371 80,690 2,810 425,562 3,181 506,252 22,223
Danmark 2 153 51,832 1,707 192,000 1,860 243,832 11,792
Island og Færoerne — — 62 2,583 62 2,583 218
Tilsammen 778 183,650 11,178 2,079,760 11,956 2,263,410 93,300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
