- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
389

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. N. KIÆR.
mätte komme i betragtning. Kystliniens længde er jo et udtryk for
landets beröring med soen, og man kunde derfor på forhånd være til
böielig til at vente, at skibsfartens omfang for nogen del vilde afhænge
af kystliniens længde, ialfald således, at dennes indflydelse trådte klart
frem ved siden af andre faktorer.
Denne formodning synes også at vinde bestyrkelse, når man under
soger forholdet mellem Korges, Sveriges og Danmarks skibsrederi sam
menholdt med deres kystlinie. For hver kilometer af den ydre omhyl-
lende og af den indre kystlinie denne sidste målt med en radius af
10 kilometer 1 var nemlig tonnagen af fartöier over 20 ton, som fölger:
I forhold til længden af den indre kystlinie er der altså ikke nogen
særdeles betydelig forskjel i henseende til det omfang, hvori skibsfarten
drives i hvert af de tre skandinaviske lande. Danmark har det mindste
antal ton pr kilometer (72), Sverige det störste (118).
En nærmere undersøgelse af dette forhold viser imidlertid, at kyst
liniens længde i virkeligheden spiller en så aldeles underordnet rolle, at
der næsten ikke bliver spor tilbage af dens indflydelse på skibsfarten.
Der viser sig nemlig for Norges vedkommende, for det förste mellem de
enkelte landsdele, en ganske overordentlig stor förskjel i henseende til
antallet af ton pr kilometer kystlinie. Medens nemlig Skagerrakkysten
har 1,602 ton pr kilometer af den indre kystlinie, har Nordsokysten kun
86, det norske havs kyst alene 8 og Ishavskysten endog kun 1 ton pr
kilometer. Her er jo forskjellen så stor, at man må sige; der existerer
intet forhold mellem kystlinie og tonnage. Men ikke det alene: dersom
kystliniens længde skulde være af nogen betydning for skibsfarten, synes
man dog ialfald at måtte vente, at de distrikter der have den störste
o 7
kystlinie pr indvåner, havde den störste tonnage i forhold til folkemæng
den. Dette er imidlertid i Norge så langtfra tilfældet, at tvertimod den
omvendte regel g]ör sig gjældende, ialfald hvad de större landsdele angår.
De ved Skagerrakkysten beliggende amter har nemlig pr 1,000 indbyg
gere 1 kilometer kystlinie og 1,600 ton, de ved Nordsokysten derimod
1 Yed en sådan måling forbigåes alle indskjæringer og udbugtninger af kysten,
der ere mindre end 10 kilometer; ligeledes alle öer, hvis udstrakning er mindre end 10
kilometer.
372
a) Pr kilom. af den indre kystlinie.
Dampskibe. Seilskibe. Tilsammen.
Norge 4 103 107
Sverige 19 99 118
Danmark . 15 57 72
b) Pr kilom. af den yd? e kystlinie.
Dampskibe. Seilskibe. Tilsammen.
17 487 504
40 213 253
30 113 143

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free