- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
399

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOHANNES USSING.
års minimum skal förhöjes. I rechtsanwaltsordnung af 1 juli 1878 § 1
fastsættes dernæst, at kun| den kan beskikkes til sagförer, som har fyl
destgjort betingelserne for at kunne ansættes som dommer. Et minimum af
3 år er således fastslået ved rigslov for universitetsstudiet, og i de en
kelte stater er man også i regelen bleven stående derved uden at benytte
sig af beføjelsen til at sætte et höjere minimum; kun i Sydtyskland er
dette sidste sket (Baden 3 J/2 år, Bayern 4 år). I virkeligheden studeres
der imidlertid længere ved universiteterne, 4—5 år i regelen (indbefattet
militæråret). Kun i Preussen gör der sig fra gammel tid en tradition
gældende om, at studiet må bringes til ende i de 3 år; at studere længere
er der en undtagelse, der anses at forudsætte en særlig grad af indskræn
kethed eller en ganske ekstraordinær dovenskab. Grunden til denne
preussiske tradition om det obligatoriske treårige studium er dels frygten
for at komme til at stå tilbage i anciennitetskampen i forbindelse med den
omstændighed, at der i Preussen ved förste eksamen ikke er tale om for
skellige karakterer, men kun om bestået eller ikke bestået, dels fordrin
gerne ved eksamen, der ikke ere större, end at man uden overdrevet
arbejde kan slippe igennem med de 3 år. Lykkes det ikke at bestå
pröven, behöver pågældende heller ikke at vente længere end 1/2 år, inden han
igen indstiller sig. Af den treårige studietid går i övrigt ofte det ene
år bort, i det en betydelig del af de studerende aftjæner sin værnepligt
i universitetstiden. Noget kan der ganske vist studeres i tjænestetiden men
for de flestes vedkommende belöber det sig vist nok faktisk til så godt
som intet; de indskrænke sig til en gang imellem at besöge nogle fore
læsninger for at kunne få dette testeret i deres »kollegiebog» og således
regne militæråret med ved deres eksamensansögning. De preussiske pro
fessorer have længe kæmpet for at få det treårige minimum forandret til
et firårigt og samtidigt fremfort önsket om at få större indflydelse på
eksamensbedömmelsen, der nu så godt som udelukkende tilkommer over
landsretterne b Deres bestræbelser have ikke fört til noget resultat; for
uden hvad der i almindelighed kan göres gældende mod en forhøjelse
som den nævnte af minimum for studietiden, kommer hertil særlig i
Preussen en hos de praktiske jurister ikke ualmindelig antipati mod uni
versitetsstudiet og universitetsprofessorerne og bestræbelse for at indskrænke
hint til det mindst mulige til fordel for den praktiske uddannelsestjæneste
1 Jfr. blandt de nyere afhandlinger vedrorende studiet i Preussen: Gold
schmidt, Das dreijdhrige Studium der Rechts- und Staatswissenschaften (1878), Gierke,
Die juristische Studienordnung, Jahrhiicher fur Gezetsgebung etc. von Holtzendorff
und Brentano, 1877.
382

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free