Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. 1882. 27
OM DET RETSVIDENSKABLIGE STUDIUM I TYSKLAND.
Et intensivere studium vil selvfølgelig lettest fremkaldes ved en anden
eksamensbedömmelse, og i virkeligheden synes denne i den aller sidste
tid at fremtrædc strængere end för, en naturlig fölge af det for øjeblik
ket i Preussen betydelige antal juridiske studerende.
Den förste eksamen (die referendariatsprufung), der afslutter univer
sitetsstudiet, afholdes for eksamenskommissioner, der i Mellem- og Syd
tyskland udelukkende eller væsentlig bestå af professorer, i Preussen der
imod dannes ved’ visse landsoverretter og væsentlig bestå af medlem
mer af disse, om der end ofte tilkaldes en professor for at tage sæde
i kommissionen I. Med hensyn til genstanden for pröven stille for
holdene sig i de forskellige stater på noget forskellig måde, navnlig for
den offentlige rets vedkommende; hvad privatretten angår, ere de ikke
væsentlig forskellige, navnlig er man enig i overalt at tillægge romerret
ten mest betydning, selv i de stater, hvor den ikke er gældende ret.
Den offentlige ret lægges der i Preussen langt mindre vægt på end andre
steder. Det foreskrives vel der, at pröven skal udstrække sig over den
private og offentlige ret, retshistorie og de vigtigste sætninger af stats
videnskaberne ; men faktisk falder der kun undtagelsesvis spørgsmål i fag
som statsret, folkeret, kirkeret og i statsvidenskaberne. Grunden ligger
dels i eksamenskommissionernes sammensætning i dette land, dels i at
Preussen har en særegen ordning, i fölge hvilken der efter förste eksamen
indtræder en tvedeling i uddannelsen, mellem dem på den ene side, der
söge ansættelse i den höjere justitstjæneste, og på den anden side dem,
der ville forberede sig til den höjere forvaltningstjæneste; ved anden
eksamen for de sidst nævnte bliver netop statsret og enkelte dele af stats
videnskaberne særlig genstand for pröve. I de andre stater er statsfor
fatnings- og statsforvaltningsret, kirkeret og nationaløkonomi almindelige
eksamensfag; i Bayern og Baden slutte sig hertil politiret og finansvi
denskab. 2
1 Hvad referendariatspröven i Preussen angår, se: Ausflihrungsgesetz zum ge
rlchtsverfassungsgesetz af 24 apr. 1878 § 1, lov 6 maj 1869, regul. 22 avg. 1879.
For Sachsens vedkommende: fdg. 20 febr. 1867, regul. 1876, Bayern: fdg. 6 marts
1880 og 25 april 1880. Wurtemberg; fdg. 25 april 1839 og 10 febr. 1837. Baden:
fdg. 6 maj 1868 og 10 juli 1880. Hessen: fdg. 30 apr. 1879. Elsass-Lothringen:
regul. 17 febr. 1872. Mecklenburg: fdg. 21 apr. 1879.
2 En sondring mellem to prover, en juridisk og en statsvidenskabelig, på
samme måde som hos os, forekommer ikke. I Wiirteraberg göres der dog en ad
skillelse mellem juridiske kandidater, regiminal- og finanskandidater, efter som
pågældende vil indtræde i justitstjænesten eller söge tjæneste under udenrigs- eller
finansministeriet, og for hver klasse gælde særskilte eksaminer. Da der desuden for
hvert af de nævnte tre departementer göres en sondring mellem dem. der ville söge de
höjere embeder, og dem, der kun ville forberede sig for de lavere, består der så
ledes der ikke mindre end seks forskellige juridiska eksaminer, ikke iberegnet de
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
