Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
retfærdighed mod Sergel at indrömme, at hans Venus i denne gruppe
er langt varmere, naivere og naturligere end den Mediceiske.
Uagtet gennemførelsen af formen i denne gruppe vidner om stu
dier i antiken, knytter værket som helhed sig alligevel ikke til nogen
antik kunst-tradition. Den autike plastik stod fra begyndelsen af selv
stændig ved siden af den antike litteratur; den havde rent andre op
gaver end at illustrere digterne; især kunne statuernes og gruppernes
motiver meget sjælden opfattes som øste af litteraturen. Derimod øste
den moderne kunst, lige fra Renaissancens ældste tider af, gerne af
oldtidens litteratur og tog deraf, hvad der passede for dens eget væsen,
som oftest med ringe hensyn til antik hunst. På denne måde opstod
blandt andet den moderne kunsts erotiske gruppe, som i det 16de, 17de
og 18de århundrede overmåde hyppig, rundt omkring i Evropa, an
tager skikkelse af en eller anden antik bortførelses-historie (Romerne
og Sabinerinderne, Pluto og Proserpina, Paris og Helena, o. s. v.).
Det er, til trods for de antike æmner, aldeles moderne værker, i hvilke
der for det meste hersker en vis dröj, tumultuarisk kødelighed: menne
skene bære sig her ad som kun dyr-menneskene, kentaurerne, i den
antike kunst. I Stockholms Nationalmuseum ser man fire skitser af
Bouchardon til slige »enleverings-grupper»; senere samtidig med
Sergel udførte Wiedevelt lignende motiver til Fredensborg slots
have. Denne tradition i moderne kunst hørte til dem, med hvilke
Sergel fra sin tidligste tid af var vokset op. En anden form af den
erotiske gruppe kom han i berøring med i Rom, den gang han som
han meddeler i selvbiografien i 1770 »dessinerade efter Rafael och
Annibale Carracci». Ved Carracci’s navn sigter han naturligvis til do
berömte loftsbilleder i palazzo Farnese med deres elskovspar af den
antike mythologi: Jupiter og Juno, Venus og Anchises, o. s. v. Det
ligger så nær for hånden, at det endog var faldet mig ind, för jeg
kendte selvbiografien, at henføre et par mærkelige modellerede skitser
af Sergel til en indflydelse fra denne kant. De forestille netop også
Jupiter og Juno ligesom Carracci’s gruppe i det erotiske møde
på Ida-bjærget, efter Iliadens fjortende sang og Venus og Anchises.
Den sidstnævnte skitse hører i henseende til form og komposition til
de ypperste ting, som Sergel har efterladt: der behøves ikke mere
bevis end dette for, at om han end står tilbage for Carracci i udbredt
navnkundighed og historisk indflydelse, så beror det ingenlunde på
ringere studier eller ringere ævner. Hvad det sjælelige indhold angår.
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
