- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
443

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JUL. LANGE.
blik, hvormed han møder hendes, dog nødig, nødig vender sig bort
fra hende! Derimod forekommer hans bevægelse, især som den er
given i benenes stilling, mig kedsommelig. Det ser for meget ud,
som om han løber og vil blive trøstig ved at løbe lige ud, som en
soldat på en fælled. Sergeis mening har vistnok snarest været, at han
skulde begynde at svæve opad til det olympiske hjem. Men det er
ikke tydelig udtrykt. Det kunde måske have hjulpet noget —og
ikke gjort skade i linjerne —, hvis vingerne, som nu ere sænkede,
havde været mere løftede og udslagne. Grunden til, at de ere sænkede,
ligger i alt fald for en del i mekaniske hensyn til marmoret: deres
nederste rande ere arbejdede sammen med det lange klædebon, som
Ilyder ned bagved figurerne.
Gruppens endelige gennemførelse, der forøvrigt ikke kan henreg
nes til Sergeis første ophold i Rom, er i højeste grad elegant og
fuldendt, og viser hvad der bekræftes af ytringer i Sergels breve
—, at han lagde stor vægt på behandlingen af marmoret. Deri består
efter hans mening billedhuggerkunstens metier, som skal tages med
alvor: man må opnå at behandle marmoret med samme lethed som
leret, og den strænge fordring til arbejdet i marmor, at man ikke efter
behag kan gøre om, uddanner smagen i formgivningen kort sagt,
man er kun billedhugger på denne betingelse. Heri slutter Sergel sig
endnu ganske til den italienske billedhuggerkunsts tradition, lige fra
Michelangelo til Canova, og til den franskes, fra hvilken han selv var
udgået; men heri står han i modsætning til de fleste efterfølgende ger
maniske og nordiske ny-klassikere, som ikke synderlig interesserede sig
for, næsten havde en vis sky for den yderste tekniske fuldendthed.
Gruppen udmærker sig også ved et meget delikat valg af de ungdom
melige former i Amors og Psyches legemer: hvad skønhed i legems
formerne er, det har han forstået, til trods for nogen anden mand fra
Norden, Thorvaldsen ikke undtagen. Men i formgivningen hører dette
værk dog ikke til dem, som vække størst interesse. At Sergel har be
nyttet den skønne antike Antinous-type til Amors hoved (hvad også
andre have bemærket), skal ikke lægges ham til last; men det står i
forbindelse med en vis overvurdering af den romerske kejsertids højst
elegante og blændende, men i formens behandling dog noget tomme
marmor-arbejder. Det samme kan skønnes i den umådelige respekt,
som han nærede for den belvcderiske Apollo; men det er påfaldende
hos en mester, der kunde fremdrage en sådan ægte indholdsfylde i
418

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free