Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
exemplar med ligurer i naturlig störrelse, sum nu lindes i National
museet, men som først var færdigt 1787 h At lian aindrede klæde
bonnet således, at det til dels dækker Psychcs venstre ben, medens hun
ellers er nøgen, er mindre betydeligt. Vigtigere er det, at forandrin
gen i hendes figurs ånd og stemning nu er helt gennemført: lin
jerne ere mere svungne og bølgende, midjen er i hojre side mere
indadtrukken, hofte og skulder mere fremskudte, bevægelsen i halsen
og livet mere snoet og drejet. Håndleddet er stærkt bojet, og spid
serne af de line, böjede fingre trykke sig ind i kødet af Amors krop,
idet hun vil holde ham tilbage. I alt dette er der åbenbart et til
bageslag i retning af rokokotidens smag.
Det er ikke overflødigt at undersøge denne idés udvikling under
mikroskopet; den har en særlig oplysende betydning med hensyn til
Sergeis forhold til hans samtid, der ikke var så vidt fremskreden som
han, og nu, da han begyndte at bleve berömt, ligesom krævede ham
tilbage. Gruppens udførelse i marmor blev oprindelig bestilt af
eller vel rettere for madame Dubarry, Ludvig XV’s maitresse, för
kong Ludvigs død 1774, altså under Sergeis ophold i Rom. Idéen
står vel i hvert fald i forbindelse med hans studier i Farnesina. Hvad
enten man antager, at den ovenomtalte første skitse, der udtrykker
motivet med mest sandhed, styrke og spontant liv, er udført för eller
efter at bestillingen er bleven gjort, er det i hvert fald rimeligt, at
den giver os Sergels egen opfattelse af æmnet rent og uforfalsket.
Men rimeligt er det også, at den ikke har faldet ganske i madame
Dubarry’s agenters smag, og at forhandlingerne mellem dem og Sergel
have ført ham ind på et kompromis med de magter, som endnu re
præsenterede rokokotidens hofkunst.
Alligevel frembragte Sergel et fortræffeligt værk. Således som
Psyches figur er bleven, taler den endnu følelsens sprog varmt og
rørende, og fortjæner ikke Nybloms anklage for »en altfor stærkt raffi
neret sanselighed». Forandringen i hendes bevægelse svarer desuden
til den forandring, som kunstneren har gjort med Amors figur: den
uskyldige synderinde vrider sig under sin elskers strænge blik, hun
lokker og smigrer og gör sig så kælen, hun kan, for at undgå det for
færdelige. Også Amors figur er höjst udtryksfuld: hvor tydelig føler
man ikke, at den hånd, som lægger sig ovenpå Psyches for at skyde
den bort, dog nødig vil slippe den, og at det törre, mørke, strænge
1 Angående andre marmor-exemplarer af gruppen jvfr Nybloms skrift.
417
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
