Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
Da Sergel skulde rejse nord på, måtte tanken om hans kunstneriske
opgave og dens vilkår i Norden være trådt med ængstende klarhed
frem for hans bevidsthed. Han kom fra et land, hvor interessen for
menneskeskikkelsen i dens plastiske skönhed egenlig aldrig havde hørt
ret hjemme, fra et folk, for hvis sæd og skik og tankegang den var
væsenlig fremmed. Det var en andensteds fra borget, tvivlsom skin-in
teresse, tilsat med alskens glimmersyge og frivolitet, der havde banet
vejen for ham til Italien, og kun havde haft ydre magt dertil, fordi
den knyttede sig til hof og regering. Ved et rent personligt arbejde,
som havde stillet ham på en overlegen, men forholdsvis ensom plads,
havde han forvandlet det uvirkelige til en virkelighed, som for ham
udgjorde livets höjeste værd. Først blandt alle folk fra Norden havde
han præsteret beviset for, at den sjælelige organisation i individet, som
horer til for ret at tilegne sig denne interesse og give den frit og fuld
bårent kunstnerisk udtryk, lige så vel kan findes i Norden som i Sy
den; en snes år senere skulde en Kalmuk (Fedor Iwanowitsch) præ
stere beviset for, at den individuelt endog kan findes i den mongolske
race. Men hvad Sergel havde gjort, havde han ikke gjort som Sven
sker, men som det, han først og fremmest var, nærnlig menneske: en
så almen-menneskelig sag som den kunstneriske humanisme kan vinke
sine dyrkere allevegne fra; og for den, som øser af dens ægte væld,
fremkalder den en egen heftig enthusiasme, en beskuelsens og frembrin
gelsens eros, som behersker personligheden og ikke kan soves bort som
en rus. Dertil kom en ærgerrighed af en höj og ædel art: hans stu
dier og geni havde stået deres prøve på den störste skueplads og lovet
ham et uforglemmeligt navn i menneskehedens historie. Og nu, me
dens han på höjden af sin kraft stod midt i kampen, vel vidende med
sig selv, at lian kun stykkevis havde nået det mål, som foresvævede
ham, kaldte hans fødeland og konge ham tilbage til uvirkeligheden,
hvor betingelserne svigtede 6g forståelsen manglede. Det så ud som
en forfremmelse, og var vel ment således; men Sergel måtte føle, at
det var en degradation.
Blandt alle livets tragedier er det en af de bitreste, uår de store
opgaver blive unddragne den store kraft.
Han skulde få at føle, hvad han hidtil næppe havde haft opfordring
til at tænke over: at Syden holdt fast vod sin prioritets-ret til hine in
teresser, som han havde viet sit liv. Syden kunde vel trænge til et
friskt tilskud af kræfter fra nye nationer; men dermed vare inte-
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
