Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
resserne på ingen måde Hyttede fra Syd til Nord. Kampen for slige
opgaver hører ikke til dem, i hvilke der flyde blod; men dog går me
get liv til spilde i den, og megen smerte voldes. Og endnu den dag
i dag, hundrede år efter Sergeis blomstringstid, kæmpe, til trods for
Thorvaldsens museum og Sverigs Nationalmuseum, virkelighed og uvir
kelighed med hinanden på denne valplads. Den geniale svenske tæn
ker, som senere kom til at stå Sergel så nær, Ehrcnsvård, havde gode
grunde for sin pessimisme med hensyn til opgavens vilkår blandt os
»Skyther» i Norden. Hans skarpe og strænge blik gennemtrængte uvir
keligheden.
Hjemvejen fra Rom lagde Sergel over Paris, hvor han opholdt sig
8 måneder og lod sig agreere i det franske akademi et bevis for,
at opholdet i Rom ingenlunde havde fjærnet ham således fra den franske
kunst, at han ikke vedblivende skulde anerkende Paris som det mo
derne, aktuelle kunstneriske livs hovedsæde. Imidlertid er det dog
straks et nyt tegn på en vis tilbagegående bevægelse i Sergeis kunst
nerliv, at han som den nye tids mand selv stiller sig til doms for den
ældre slægt. Medens han arbejdede på sit receptions-stykke, skrev han
gentagne gange hjem J, at det i grunden var ham ligegyldigt, om det
blev antaget eller ikke. Det behøver man vel ikke at tage altfor bog
staveligt: således taler en mand, der er sig sin dygtighed bevidst, jo
altid, når han er til en slags examen; men få have unægtelig haft be
dre adkomst til at tale således, end Sergel. Da det (30te januar 1779)
blev antaget, blev han meget glad og bevarede også senere sin højag
telse for det franske akademi i modsætning til de øvrige akademier,
»hvor middelmådighed og fortjæneste gå jævnsides».
Hans receptions-arbejde, hvortil han selv må have valgt æmnet, val
en model i mindre målestok af den lakedæmoniske helt Othryades. Så
ret af et stik i brystet har helten benyttet sin sidste kraft til at oprejse
en trofæ på valpladsen; nu er han sunken døende til jorden og fuld
ender sit værk, idet han med spidsen af sværdet, som er dyppet i
hans eget blod, ridser en indvielse til Zevs på trofæens skjold. Det
cr et af hine exempler på heroisk-patriotisk dyd, som kort tid senere
kom til at spille en så fremtrædende rolle i den franske kunst. Pi-
1 Tidskr. för bild. konst och konstindustri, 1875, s. 13.
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
