Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
vendighed. Den store mand fra gamle dage må han tage, som han
efter historiens vidnesbyrd var, i småt og storr, med mund- og lipskæg,
bred kniplingskrave o. s. v. (Portrætet, der har været Sergeis for
billede, liar vistnok været en halv figur; ti fra knæet af er statuens
kostyme ikke længer korrekt). Fra det gamle portræt har Sergel også
fået figurens firskårne soliditet og dens tunge alvor, som er så for
skellig fra hans øvrige figurers livlige holdning. 1 alt dette handlede
Sergel vistnok forstandig, fordi det havde været en umulighed at anti
kisere en skikkelse som Gustaf Adolfs kansler; men man kan næppe
sige, at han ved denne noget generte andenhånds-realisme udviklede
nogen ny side af sit geni k
Og hvor besynderlig er ikke sammenstillingen af dette portræt fra
det 17de århundrede med en græsk muse fra idealets evighed! En
hver af figurerne lever ligesom i sit klima og er klædt derefter. Og
sammenstillingen har medført flere vanskeligheder. Efter antik tanke
gang skulde det naturligvis have været musen, der som et guddomme
ligt væsen underviste den dødelige mand; men efter patriotisk svensk
tankegang kunde det visselig aldrig gå an at sætte en sådan respekts
person som den store kansler og adelsmand i et underordnet forhold
til et ungt fruentimmer, som måske slet ikke har været til, og hvis
herkomst, om den end er nok så himmelsk, dog i hvert fald er langt
mere tvivlsom end slægten Oxenstjerna’s. Men hvor tydelig man end
føler mesalliancen mellem antik tankegang og nationalt svenske tradi
tioner, har Sergel dog forstået at forme sit værk over et motiv, der,
om det end ikke er strængt korrekt tænkt til denne plads, dog er
smukt og ægte menneskelig følt. Kansleren vender sig ned imod musen,
der sidder ved hans fødder på samme flade, hvor han står; han peger
ned imod hendes store udslagne skriftrolle, idet han fortæller hende
en eller anden begivenhed, som hun med sin griffel skal optegne i
sine årbøger. Hun vender atter hovedet op imod ham: hun er den
lyttende og den lydende. Det er det forhold, som undertiden har
fundet sted mellem en stor og höjtbegavet fader og en elskværdig og
1 En lignende törbed, der ellers ingenlunde var Sergeis fejl, genlinder man i
andre historiske portræter af ham, der cre udførte på grundlag af gamle (og måske
ikke gode) billeder. Således f. ex. den store byste af Gustaf Adolf. Det mærke
ligste ved dette arbejde er, at den er grupperet sammen med en barnefigur (nsem
lig Gustaf IV Adolf som lille barn, der hænger en lavrbær-guirlande om helte
kongen), og at denne barnefigur er den eneste, som Sergel vides at have udført.
Dette er i grunden en meget påfaldende begrænsning af hans kunstneriske omfang,
og går langt ud over, at han ingen misbrug gör af de fra det 17de århundrede af
ellers så yndede »putti».
432
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
