Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
af Stockholms borgerskab til minde om den linske krigs afslutning,
men som først fuldendtes og opstilledes længe efter kongens død (1808),
og som endnu den dag i dag indtager den første rang blandt alle
Sverigs mange monumentale kunstværker.
Det er en udmærket åndrig tanke at forevige mindet om Gustafs
hjemkomst fra krigen ved på selve landstignings-stedet, umiddelbart
ved slottet, at rejse et monumentalt billede, der fremstiller ham endnu
med den venstre bånd støttet mod den lavrbærsmykkede skibsstavu,
trædende frem for sit forvæntningsfulde folk og rækkende fredens olje
gren ben imod det. Det gör personligheden og begivenheden så levende
og så nærværende, uden at den derfor rykkes ud af erindringens ideali
serende verden. Ti til trods for, at kongen er iført en slags tidsdragt
med skærf, snore, ordenstegn o. s. v., er billedet i böj grad idealt, ja
en sand Apotheose. Det er som en solgud, der stiger op af havet.
Havde Gustaf 111 levet i en fjærn oldtid, så havde der uden tvivl
dannet sig en mythe om, at hån egenlig var Apolios sön. Sergel
indrörnmer selv hvad der jo heller ikke kan være dulgt for nogen
at han har lånt de apotheoserende linjer i liguren fra den belve
deriske Apollo. Han skriver ironisk til Byström: »Silfverstolpe var
den første, hvis mageløse skarpsindighed gjorde den store opdagelse,
at jeg havde hetjænt mig af den belvederiske Apolios uædle stilling
til kongens billede; og jeg blev således kritiseret for det, som man
burde rose mig for». Tidligere havde den franske maler Gagneraux
på det maleri, som forestiller Gustafs besøg i Vatikanets skulpturgalleri,
også givet hans figur en afglans af den belvederiske guds linjer. Over
hovedet foretrak man i slutningen af det 18de århundrede at give bille
derne af do fyrstelige personer, som jo allerede tilhørte forfinede og
lidt degenererede slægter, der ikke længer havde deres forfædres solide
kraft og svære lægge, et anstrøg af en vis let, guddommelig svæven
hen over det brydsomme jordeliv; man foretrak Apolios ideal for Ju
piters. Abildgaard forherligede Frederik den femte’s milde regimente
ved at fremstille ham som »den hyperboreiske Apollo». Og fremfor
alle antikc Apollo’er har den belvederiske statue et imponerende præg
af fornem bevidsthed om overlegenhed i enhver kappestrid. Man for
stod jo dengang statuen som guden, der dræber Python-slangen. Hans
guddommelige, aldrig fejlende pile vare som billedet på en genial po
litik og et virksomt diplomati, der hurtig gör det af med alle drager,
som fra inden eller fra uden true statens fred og lykke. Og har han
437
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
