- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
467

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JUL, LANGE.
kunsten snarest spillet en större rolle i Norge og Sverig end hos os. Det
være langt fra mig at angribe dem; men så meget er sikkert, at beting
elsen for en fremragende og ypperlig kunst mere beror på, at nationen
lærer at gå ind på kunstens ejendommelige opgaver, end på kravet til, at
kunsten skal gå ind på nationens. Nationen må ikke blot stille sig i for
hold til kunsten som dens herre, deraf drager den i grunden ingen ån
delig fordel; den må først og fremmest göre sig til dens lærling, lære af den
at se ånden i form, lys og farve, lære den umiddelbare anskuelse af men
nesket og naturen: dertil må den nedlade sig fra sin litterære höjde.
I henseende til virkelig plastisk kunst har der vel endog i Sverig
været en stadig tilbageskridende bevægelse fra Sergeis tid af og indtil de
aller seneste år. Byström og Fogelberg forstod sig bedre på figur og form,
end Qvarnström og Molin. I gruppen af »bæltespænderne» har Molin
behandlet et motiv, som stiller meget store krav til gennemførelsen af
menneske-skikkelsen, ja endog vanskeligere krav end de motiver, Sergel
behandlede, for så vidt som det her gjaldt om en gennemført nordisk
karakteristik i figurerne en opgave, hvis løsning ikke støttes eller
hjælpes af kunstens gamle traditioner. Men opgaven var foregreben:
Molins bæltespændere forholde sig f. ex. til Sergeis Mars som dillettan
tisme til ægte kunst. Ingen tog sig overhovedet sagen lettere end Molin:
i hans Æger på fontænen ere reminiscenser af Michelangelos Moses og
dennes store vildmands-skæg forenede med legemsformer, så glatte og
karakterløse, som om en ung pige havde siddet model. I alle disse fon
tæne-billeder må den sindrige digteriske tanke, den friske og livfulde,
men let illustrerende og skitserende fantasi aldeles erstatte den virkelig
gennemførende plastik.
Det er gået så besynderlig til, at den betragtning af mennesket og
det menneskelige, som i virkeligheden er den oprindeligste, den umiddel
bareste og naiveste, og som tidligst i historien udvikledes til konsekvent
gennemført kunst, næmlig betragtningen af mennesket udenfra, fra det
legemliges side, nu for Nordens folk står som et lærd fag-anliggende,
som noget, der hører hjemme inderst i skolen og atelieret, hvor man
helst skal være akademisk professor for at have noget at göre. J den
periode, da Norden rigtig blev indarbejdet i den almindelige evropanske
kultur, var kulturen allerede bleven så fremrykket i alder, at reflexionen,
abstraktionen, tanken og ordet havde overvægten over den rent umid
delbare anskuelse. Vi trådte ind i kulturens drama, da man allerede
spillede anden eller tredje akt. Deraf den besynderlig halve og tvivl-
442

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free