- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
470

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE SKANDINAVISKE LANDES SKIBSFART.
I de skandinaviske lande fulgte handelsflådep i heromhandlede
tidsrum omtrent samme udviklingsgang; dog synes forholdet i det hele
at stille sig noget gunstigere for Norge og Sverige. Vistnok vedblev
den norske handelsflåde at aftage ligetil 1826, men i de fölgende år
voxte den såmeget, at tiårsperioden 1820—1829 i det hele kun viser
en übetydelig nedgang. Sveriges handelsflåde aftog ligeledes fra 1816
—1825 og tiltog igjen derefter såmeget, at den havde samme størrelse
i 1820 og 1830. For Danmarks vedkommende savnes pålidelige op
gaver, dog viser der sig ialfald for årene 1816—1825 en mærkbar
tilbagegang, medens der i 1825—1830 måske kan have været nogen
fremgang. I den derpå fölgende tiårsperiode tiltog handelsflåderne
overhovedet ganske anseeligt, nemlig med 2,i procent årlig; den norske
handelsflåde viser imidlertid en tilvæxt, der var næsten dobbelt så
stærk som den gjennemsnitlige, nemlig 3.9 procent, medens Sveriges
handelsflåde voxte med 1.2 procent og Danmarks alene med 0.3 procent
årlig. I sidstnævnte land viste årene 1834—1837 en betydelig nedgang,
hvilken imidlertid blev opveiet ved fremgangen i de övrige år af
heromhandlede tidsrum. I Sverige vise opgaverne for 1833—1837 lige
ledes en temmelig betydelig nedgang, men tilvæxten i de övrige år
var såmeget större, at det hele resultat for tiåret stillede sig gunsti
gere end i Danmark. En lignende bevægelse viser sig i enkelte andre
lande, som Preussen, Frankrige o. a., hvorimod Norges handelsflåde
voxte i hvert af disse år, fra 1831 til 1835 vistnok ikke såmeget som
i de övrige år af dette tidsrum, men dog med mere end 3,000 ton
årlig.
I firtiårene var handelsflådernes tilvæxt i hvert af de skandinaviske
lande omtrent lige stor, nemlig i Norge + 3.1 procent og i Sverige
og Danmark noget over +2.9 procent årlig. Når den gjennemsnit
lige tilvæxtsprocent i samme tidsrum er beregnet til + 3.6 5, da hid
rører dette væsentlig fra det overordentlig stærke opsving, som de For
enede Staters handelsflåde tog i disse år, idet forøgelsen i de övrige
lande var omtrentlig den samme som i de skandinaviske.
Året 1850 betegner en epoke i skibsfartens historie, idet ophæ
velsen af den britiske navigationsakt gav stödet til en forhen ukjendt
udvikling i de fleste landes skibsrederi. Dettes tilvæxt i tiårsperioden
1850—1859 var derfor större, end den nogensinde för sålangt
oplysninger haves eller senere har været i et lignende tidsrum, og
udgjorde i gjennemsnit ikke mindre end 5 procent årlig. Navnlig var
445

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free