Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. N. KIÆR.
har forøgelsen af den danske dampskibstonnage overhovedet været min
dre end den gjennemsnitlige; dog er der i de sidste år en kjendelig
jævn fremgang i stigningen. Hvad endelig Norge angår, da viser
tallene efter den betydelige stigen i 1872 og 1873 först en jævn tilvæxt
i to år, dernæst liden eller ingen fremgang i de to derpå fölgende, me
dens årene 1878—1880 igjen viser en noget större, skjönt ikke betydelig
stigning.
For det sidstforlöbne år 1881 foreligger endnu ikke fuld
stændige opgaver. Dog sees den britiske dampskibstonnage, der i 1880
voxte med 242,000 ton (= 8 procent), i 1881 at være steget med
325,000 ton eller næsten 10 procent. Ligeledes bar Frankriges, Tysk
lands og Italiens dampskibsflåde antagelig modtaget en betydelig for
øgelse. Hvad de skandinaviske lande angår, kan alene oplyses, at Kø
benhavns dampskibstonnage er bleven foröget med 8,544 ton (= benved
18 procent) og Norges med 7,565 ton eller med 13 procent. I inde
værende år vil imidlertid forøgelsen blive meget större.
De erfaringer, man hidtil har bavt om udviklingen af den skan
dinaviske dampskibsfart, synes i det hele taget at berettige til den
slutning, at den i en måske ikke fjern fremtid vil komme til at hævde
en betydeligere rolle på verdensmarkedet.
Vende vi os nu til seilskibene, ville vi finde, at disses tonnage
for Norges vedkommende er steget betydeligt i begge de sidste tiår,
nemlig med henholdsvis 5.6 6 og 4.3 8 procent årlig, at den svenske seil
skibsflåde tiltog lidet i förste tiår, men ret anseeligt (+ 3.4 7 procent)
i det sidst forløbne, samt at den danske er steget lidt i begge tiårs
perioder. I de övrige lande var forøgelsen i årene 1860—1869 ringe
og i det fölgende tiår aldeles ingen; thi vistnok viser ovenstående be
regning en übetydelig fremgang for samtlige landes seilskibstonnagc;
men heri er de skandinaviske lande indbefattet, og medens den hele seil
skibstonnage i tiåret 1870—1879 alene er foröget med omtrent 90,000 ton,
er den skandinaviske voxet med 771,585 ton (deraf Norges med 507,456,
Sveriges med 129,163 og Danmarks med 34,966 ton), så at de andre
landes seilskibstonnagc viser en formindskelse af omtrent 681,000 ton.
1 1880 er den skandinaviske seilskibstonnagc voxet med 19,000 ton,
men den övrige, såvidt opgaver foreligge, aftaget med 350,000 ton.
Hvad de enkelte år angår, er först at mærke, at den tilvæxt,
som seilskibstonnagen i de fleste lande modtog i årene 1863—1869,
alene afbrudt af en übetydelig tilbagegang i 1867, i 1870 aflöstes af
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
