Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SKANDINAVISKE LANDES SKIBSFART.
en kjendelig nedgang, der fortsatte sig i 3 år, i hvilke den samlede
seilskibstonnage i de lande, for hvilke opgaver haves, aftog med til
sammen 421,728 ton, eller procentvis udtrykt med henved 1,2 procent
årlig. Derefter fulgte en liden fremgang i 1873 og en ikke übetydelig
tilvæxt i årene 1874—1876, men efter dette år en fortsat og stigende tilba
gegang, der i 1881 udgjorde 3 procent af seilskibstonnageu. Som fölge
af denne vexlende bevægelse var de her medtagne landes seilskibsflåder,
der i begyndelsen af 1870 tilsammen udgjorde henimod 13,200,000 ton,
i 1873 sunket til 12,774,720 ton, hævede sig atter til et nyt, höiere
maximum af 13,717,483 ton i 1877, men kan nu for de samme lande
neppe anslåes til mere end 12,920,000 ton.
I de skandinaviske lande viser den förste halvdel af heromhand
lede tidsrum en uafbrudt og betydelig fremgang i seilskibenes tonnage,
navnlig i årene 1873—1875. Tegn til tilbagegang kommer först til
syne i Danmark, hvis seilskibsflåde siden 1877 er gået ned år for år,
idet den hele nedgang i de 4 år 1877—1880 dog ikke er synderlig
större, end tilvæxten har været i et enkelt år. I Norge har seilskibs
tounagen gået ned siden 1879, dog heller ikke her betydeligt, og i
Sverige er den midlertidige tilbagegang i 1879 i det følgende år bleven
mere end dækket. I 1881 er den norske seilskibsflåde gået ned med
5,819 ton; hvad Sverige og Danmark angår, kan alene oplyses, at Göte
borgs seilskibstonnage er gået tilbage med 2,633 ton og Kobenhavns
med 2,310 ton.
Af de ovenfor meddelte procentberegninger over skibsrederiets
fremgang i de skandinaviske og andre lande fremgår, at den bos os
siden 1850 overhovedet har været större end den gjennemsnitlige til
væxt og at dette forhold er vedblevet indtil året 1878. Som fölge
heraf har de skandinaviske skibe hævdet en större og större plads på
verdens fragtmarked.
Af den samlede effektive tonnage i de lande, for hvilke opgaver
haves for nedenanförte tidsrum, udgjorde Norges, Sveriges og Dan
marks andel, som fölger:
451
Dampskibe og seilskibe. Norge. Sverige. Danmark. Tilsammen.
1 januar 1850 3. G pct. 2.5 pct. 1.2 pct. 7.3 pct.
» 1860 4.3 » 2.4 » 1.2 » 7.9 »
» 1870 5.9 » 2.2 » 1.2 » 9.3 »
» 1880 6.7 » 3.0 » 1.5 » 11.2 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
