Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Steenstrup.
SKANDINAVERNA I IRLAND.
selv af dokumenter fra en nyere tid. Men ved dette studium er stor
flid og skarp kritik lige nødvendige, og på kritik har det ofte skortet
forf.; det er ret betegnende, at udgiveren af bogen og ikke forf.
(se fortalen s. LXXIV) har fundet den heldige tekstrettelse i
det gamle franske digt om de engelskes erobring af Dublin, at der
skal læses: dessur le Hogges dessus Stegne (ikke: de Susteine), hvorved
man træffer på et andet stednavn af nordisk oprindelse. Selve dette
digt trænger imidlertid höjlig til at udgives på ny, og der er i det
hele meget at tage fat på, för end man kommer til et virkeligt ind
blik i østmændenes stilling på Irland i 11—13 årh.
At der i Irland findes og stundom offentliggøres dokumenter fra
en noget senere tid, der give oplysninger om østmændene, lære vi at
kjende af det nylig offentliggjorte tredje bind af »Nationed Manuscripts».
Her meddeles således et aktstyke fra 1310—11, der giver interessante
enkeltheder om Henrik H’s erobring af Waterford. Da Englænderne
nærmede sig, skal en vis Reginald, der bode i Reinalds tårn ved hav
nen, have forsøgt at hindre tilgangen til byen ved at drage tre jærn
kæder over havnen. Kongen slap dog ind i byen og forjog nu alle
østmænd med undtagelse af en enkelt mand Gerald mac Gillemory,
der bode i et andet tårn inden for murene og ikke gjorde kongen mod
stand. For udvist tjæneste fik han af kongen lov til fremdeles at bo i
tårnet, medens de andre østmænd forvistes fra byen og byggede på en
af kongen anvist plads uden for denne. Da nogen tid senere en dag
en del borgere med deres familie vare dragne ud på marken for at
lege, overfaldt østmændene dem, dræbte mændene og førte kvinderne
bort. Der opstod nu lange stridigheder mellem Waterforderne og øst
mændeue, men under disse forsvarede Gerald tappert byen, hvorfor han
og hans efterkommere af kongen forlenedes med fuld engelsk lov.
Alt dette bliver oplyst i en retssag i anledning af et på en af Geralds
efterkommere begået mord. Således møde vi her på irsk grund en
fortælling, der har enkelte ligheder med beretningen om Sabinerin
dernes rov; der synes ikke at være nogen grund til at mistænke deus
forskellige oplysninger, tilmed da vi finde, at østmændene i andre irske
byer indehave et eget kvarter (Oxmautown, cantredi Ostmannorum)
og en lignende særstilling mellem borgerne.
529
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
