Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REJSEMINDER FRA VAUDEVILLENS HJEM.
AF
JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP.
Der findes måske ikke mangen betegnelse, der så ofte gennem tider
nes gang har skiftet betydning og indhold som ordet vaudeville. Efter
navn og födested er vaudevillen fransk, og den har også gennemgået sin
lange udvikling i Frankrig, men på sin vandring gennem de forskellige
digtarter kommer den også i beröring med nordens litteratur, så at dette
æmne har en vis interesse for nordboer. Her skal nu ikke dvæles syn
derligt ved den i övrigt ganske interessante kendsgerning, at det var i
et nordisk koloniland i Frankrig, i Normandie, at vaudevillen förste gang
hörtes, thi dette kan vel anses for en tilfældighed, der imidlertid får en
vis belysning, når det huskes, hvor sangrigt det gamle normanniske her
tugdomme var i de förste århundreder efter kolonisationen og hvorledes
sangen dér var almindelig til huse, så at det anstod sig enhver kommende
gæst at fremsige et eller andet vers for værten. Men mærkeligt er, at
vaudevillen som dramatisk digtart opnår sin kulmination her i norden
efter at være Indtrådt i ægteskab med en svensk lyrisk digtart. Det tör
vist nu anses for almindelig erkendt, at da vaudevillen holdt sit indtog
på det kongelige teater i Kobenhavn, var den ikke blot bleven lokaliseret
derved, at det var danske komiske figurer, som trådte op, og ved at
satiren rammede forhold, der vare egne for vor nation, men den hele
digtart var samtidig draget ind på et andet og fuldkomnere stade.
Sagen var den, at J. L. Heiberg tidlig havde gået i skole hos.
Bellman og af ham havde lært den mærkelige konst at forene ord og
toner på en sådan måde, at de gensidig löftede hinanden mange trin
fremad mod skönhedsidealerne. Få samme måde som Bellman i melo
dien havde grebet situationens almindelige poetiske indhold og malende
udfort det i enkeltheder gennem de herlige vers, på samme måde havde
Nordisk tidskrift. 1882. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
