Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REJSEMIND EU FRA VAUDEVILLENS HJEM.
inanniske mölle. Det er nu netop denne del af traditionen, som jeg
gærne vilde dvæle ved for at göre opmærksom på adskillige nye undei’-
sögelser om dette punkt; jeg er bleven bragt ind herpå ved mit ophold
i de egne, hvor vaudevillen er udsprungen og hvoraf den har navn, og
jeg fortæller derom som et rejseminde fra denne poetiske dal.
Gennem den sydlige del af det franske departement Calvados og
tilsidst som grænselinie mellem det og nabolandskabet Manche löber en
bæk, en å, en flod eller hvad man vil kalde den under dens skiftende
størrelse Vire. Snart baner den sig vej bred og klar og glinser i
frastand som en lang sölvlinie, snart skjuler den sig under buske og
mellem höje; snart bruser den ret mægtigt og lader møllehjulene snurre,
medens den til andre tider strækker sig mageligt og fredeligt hen gen
nem flade enge; men overalt har man indtrykket af et vist kærligheds
forhold mellem bækken og engen, mellem vandlöbet og dets omgivelser.
Der findes henrivende egne ved denne floddal, og det er intet under,
at netop her den mærkelige digtervirksomhed opstod for en del århundre
der tilbage, som har været af betydning for den franske litteratur og
givet navn til en hel digtart, vaudevillen. Ved floden Vire ligger tvende
0 c? r?n
större byer eller hovedpunkter, ved hvilke jeg vil dvæle, nemlig Saint-
Lo og Vire.
St.-Ld er hovedstaden i departementet Manche, og det var arkiverne
1 præfekturet, der drog mig derhen. Men byen er den friskeste, nyde
ligste plet man kan se, og den drager mange rejsende til sig blot ved
sin skönhed. De förste nordboer, som sögte herhen, kom dog ikke
hverken for arkivernes eller for skönhedens skyld. Det var de danske
vikinger, og især kan det fortælles, hvorledes disse efter i årene 885—889
at have huseret i Seinelandet og foretaget det mærkelige og berömte an-
O c 5 O O
greb på Paris, enten fordi de vare bievne trætte af plyndringerne i Seine
eller fordi de måske havde udspist landet, sejlede med flåden langs kana
lens kyst mod vest til Vire og op ad floden til Sankt Laudus’ by. Her
var et bispesæde og en ved naturens bistand stærk fæstning, og norman
nerne gav sig til at belejre byen med stor udholdenhed. Da nu bisp
Lista döde under belejringen og da vikingerne dernæst benyttede den
fremgangsmåde, som vi ofte kunne se dem anvende, nemlig at holde de
belejrede borte fra kilderne, så at de intet drikkevand kunde få, måtte
byen overgive sig, og fæstningsværkerne bleve nedrevne. Men det var
ikke sidste gang, at denne by betragtedes som et vigtigt punkt i kam
pen mellem fjender af forskellig religionsbekendelse. Den blev opfattet
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
