Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REJSEMINDER FRA VAUDEVILLENS HJEM.
snart bliver löbet friere, og man har for sig större skovklædte skrånin
ger eller opdyrkede pletter. Da nu strömmen skrider afsted i temmelig
raskt löb, som på sine steder forceres stærkt af det skrånende og skiftende
terræn, ere mollerne ret på deres plads, og hjulene snurre uafladelig.
Da jeg for nogle år siden opholdt mig i Vireegnen, kunde jeg, som
ikke direkte havde noget ærinde i Vire, ikke lade være at besöge disse
steder, som stode for mig i et eget poetisk og historisk lys. I en af
mollerne i Vaux havde nemlig Olivier Basselin boet, hin franske digter,
der levede under slutningen af hundredårskrigen med England og som
digtede de lystige sange, der med navn efter dalene kaldtes Vaux-de- Vire,
eller da jo som bekendt r i visse forbindelser let gaar over til l: Vaux-de-
Ville. I Tidernes Löb kom Vaudeville til at omfatte alle denne art
lystige sange og couplets uden hensyn til deres lokale oprindelse, og da
tilsidst sådanne couplets indlagdes i eller udgjorde en væsentlig bestand
del af små teaterstykker, havnede ordet Vaudeville som betegnelse for
denne art lystspil. Dalen har med andre ord afstået sit navn til det
i dalen virkede digt, digtet sit navn til en hel digtart uden hensyn til
den geografiske herkomst, og tilsidst indesluttede denne betegnelse et
dramatisk arbejde, hvori slige sange forekom. En anden afledning, hvor
efter vaux-de-ville skulde være voix-de-ville, röster eller sange fra byen,
har intet som helst historisk stöttepunkt og er nu aldeles opgivet af alle,
efter at det hele vaudevillespörgsmål er bleven oplyst på ny. Vaux-de-
Vire er på den måde i grunden en berömt plet, og den er da også tit
bleven besungen som sådan. For at kunne göre forståelig, ined hvilke
tanker og i hvilken stemning jeg nærmede mig Vire, hidsætter jeg nogle
vers af et digt, som er skreven af en af de forfattere fra nutiden, der
bedst har vidst at trænge ind i de forskellige folkeslags nationale poesi,
nemlig Amerikaneren Longfellow.
Han synger således:
Viredalens skönne trær
om en gammel mölle hygge,
gavlsraykt og med snitværk sær,
og indånder vindvets skygge
står i skrift
trods brud og rift;
Oliver Basselin leved her.
I den mölle lun og lav
og mens hjulet stöjed neden,
sang stilfærdig, uden krav,
557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
