Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES C. H. 11. STEENSTRUP.
tionen endnu udpeger som hans, og hvor den simple indskrift, der om
tales i Longfellows digt, endnu bringer den vejfarende i erindring, at
egnens berømteste mand boede dér. I övrigt véd man lidet eller intet
O CD
om ham, undtagen at traditionen er vis på, at han faldt i kampen mod
Englænderne i bataillen ved Formigny 1450. Disse fattige oplysninger
om hans liv fuldstændiggjorde man så med de træk, som hans vers og
viser gav. Han var da en lystig fyr, hengiven til vin og cidre (æblevi
nen, der er Xormandiets nationale drik), som fandt sin störste glæde i
at sidde i en kreds af gode venner og synge verdens sorger bort; dog
har han også digtet krigssange. Det er den traditionelle Basselin således
DO DO
som denne digter til ex. kendtes af Longfellow. Men denne anta
gelse er urigtig. Jeg skal nu påvise, at hele denne tradition indeholder
misforståelser i temmelig stort antal, og at her foreligger en forblandings
Det synes virkelig som om den poetiske glans, der nu engang om
giver en vandmølle og som også kendes fra vor litteratur, har bidra
get til, at denne tradition har holdt sig så hårdnakket; menneskenes
übegribelige lyst til helst at göre en ting så gammel som mulig i stedet
for at sætte den ind på rette sted og i sine rette omgivelser, har vel
også bidraget sit dertil. Men forholdet er i virkeligheden det, at de to
anförte sange og overhovedet så godt som hele denne samling viser, der
tillægges Olivier Basselin, ikke ere forfattede af denne glade moller, der
var Jeanne d’Arcs samtidige, men af en advokat, som levede i den samme
by halvandet hundrede år efter. Hele denne vaudevilledigtning har
strakt sig gennem et par århundreder og Olivier Basselin er dens grund
lægger, men den forfatter, hvis viser have trængt igennem og ere bievne
så overordentlig populære lige som de have spillet en betydelig rolle i
den fölgende tids digtning det er Jean Le Houx, der döde 1616.
Dette er bleven påvist gennem en lang række af undersøgelser af franske
lærde. Det förste stöd til, at dette resultat kom frem og gjordes höjst
sandsynligt, gaves allerede 1858 af M. Eugéne de Beaurepaire, men
spørgsmålet er bragt til endelig afslutning, ved de mange undersøgelser
og studier, som en docent ved universitetet i Caen M. Armand Gasté
efterhånden har anstillet og offentliggjort, hvorved en stor mængde af
de forhold, der vedröre disse gamle vaudeviller, ere bievne klarede.
Man vil måske bedst få en idé om hvorledes denne undersøgelse er
gået til værks ved strax at tage et enkelt vers eller en enkelt vise for
sig, og vi vælge da det vers af den först anförte, hvor der står:
Un coq d’lnde sa gorge å toy semblable porte.
560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
