Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Jfr. Geografisk Tidskrift, bind YI, 1882 s. 50 f.
REJSEMINDER FRA VAUDEVILLENS HJEM,
Når en historiker nærmere betragter denne linie, må han bestemt
erklære, at det er umuligt, at sammes forfatter kan have levet 1450,
eftersom kalkunen ikke erhvervede fransk borgerret för det 16:de århun
dredes midte l. En af Columbus’ ledsagere Peter Martyr siger, at den
förste kalkun kom fra Spanien til England 1524, og i Frankrig skal den
förste gang være bleven serveret ved hove ved Carl IX’s taffel, måske
1570; allerede i 1566 skal övrigheden i Amiens have tilbudt ham 12
stykker. Basselin, der faldt 1450, kan således åbenbart ikke have skre
vet denne linie. En anden vise begynder således: »Hvad har jeg vel
at göre med Tyrken eller Sofien?» Hvis dette spörgsmål tænkes rettet
til os, da findes der åbenbart kun ét svar herpå, nemlig, at digteren
Basselin umulig kan have noget at göre med Sofien. Man må jo nem
lig huske på, at Sofiernes fyrstehus först opnåede at komme til magten
i Persien ved tiden 1500 med Ismail Sofi; det kom snart efter i de al
vorligste kampe med Tyrkerne. En forfatter fra det 15:de århundrede
kan derfor umuligt kende noget til denne fyrsteslægt og dens herre
domme.
Når forfatteren i en anden vise synger om hvorledes han betalte
sin barber, ikke med penge, men med et glas vin, og derpå drömmer
sig ind i den lykkelige tilstand at være barber med bækken foran dören
og af kunderne altid at blive betalt på denne måde, så kan man se af
hans beskrivelse af hvorledes skægget skal være på moden, at han har
levet senere end Frants den Förstes dage. Denne konge bar endnu helt
skæg, men så blev det mode at bane knebelsbarter og fipskæg. Hvis
man til ex, tager en bog i hånden, som hedder »skæggets og hårets hi
storie i Normandie» (af A. Canel), vil man finde beviset herfor og også
snart se, at det sandelig ikke gik an at bære håret, som man vilde, men
at parlamentet i Bonen lod udgå strænge påbud om hvorledes skægget
skulde skæres eller hvorledes det ikke måtte skæres og håret ligeså.
Der er fremdeles vers, hvori dukater omtales, men disse italienske
penge kom först til Frankrig under Frants I eller de fik egentlig först
ret kurs under Henrik 111 (f 1589), og et andet sted spörger digteren,
om man ikke har lov at drikke cidre, når den kun koster 1 carolus,
hvilket viser, at han må hensættes mindst til Karl VIIFs dage (f 1498),
under hvem en således benævnt mönt förste gang sloges.
Disse oplysninger om kalkunen og perserne, om skægget og om
pengene måtte allerede göre en del af sangene mistænkelige, men man
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
