Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES C. H. K. STEENSTRUP.
kommer ind på endnu langt större vanskeligheder, når man skal udkaste
et billede af denne digters kundskabsforråd og dannelse, således som det
fremgår af denne samling digte. Ingen bestrider, at en moller kan være
en mand med udmærket klassisk dannelse, men det er allerede noget
betænkeligt at skulle sætte en så dannet moller så langt tilbage i tiden
som til det 15:de århundredes begyndelse. Rent übegribeligt er det dog.
at denne samme moller skulde indehave en fuldkommen klassisk dannelse
på renæssancetidens vis, i det han ikke blot skriver latinske vers og
synes forstå græsk, men er fuldstændigt vel bevandret i en stor mængde
af de gamle klassikeres skrifter. Når vor forfatter opfordrer enhver til
at drikke lige så mange glas, som han har bogstaver i sit navn, så er
dette lånt af Martial, som vil, at man skal drikke lige så mange bægre,
som der er bogstaver i den elskedes navn. En anden sang begynder
således: »bon vieil, drolle Anakreon», og der er rundt om ting, som sy
nes lånte fra Anakreon, men denne forfatter blev förste gang udgivet
1554 og Anthologien förste gang 1494 i Florents, 1531 i Paris. Der
næst kunde man vel også vente, at en moller som er digter, vilde bruge,
om endog kun en enkelt gang, en lignelse fra sit håndværk, men i denne
henseende har han været meget diskret, og der er intet som helst ud
tryk, der rober klædefabrikanten. Endnu mærkeligere er, at han overalt
ved de mest utvetydige oplysninger betegner sig som jurist. Man finder
mange lovudtryk og hentydninger til retsbrug, og han fortæller til ex. i
en af sangene, hvorledes en student, der havde været hans kammerat
under det juridiske studium, havde forelsket sig således i de med rödt
trykte titelblade og kapiteloverskrifter, at han udsögte sig den samme
farve i vinen. Der er også flere steder i sangene, hvor man sporer
en efterligning af Rabelais (| 1553), og der findes i samlingen nogle
sange, som nødvendigvis må forkastes og som derfor også bleve udeladte
i de ældre udgaver, i det de nemlig omtale begivenheder fra religions
krigene under Carl IX, således huguenotternes tvende nederlag ved
Dreux 1562 og ved St. Denis 1567.
Man var i tidligere dage vel opmærksom på disse besynderligheder,
men man forstod dem som om de skyldtes udgiveren og bevareren af
disse viser Jean Le Houx, der formodentlig havde eftergået dem, rettet
på dem og tildigtet en del nye sange. Man så ikke, hvorledes omtrent
alle sangene fremböd uforklarlige og mærkelige udtryk og hentydninger.
Den sidste tvivl om sagens rette sammenhæng måtte imidlertid falde, da
man til bibliotheket i Caen erhvervede et meget mærkeligt manuskript.
562
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
