Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REJSEMINDER FRA VAUDEVILLENS HJEM.
at skatte de gamle hollændere, og den har vidst at redde den naive poesi
fra det 16:de århundrede fra forglemmelse Men imidlertid vare de
gamle vaudevirer bievne en hel digtart, som alle Frankrigs provinser
vare med om at digte, og den franske ånds satiriske hang og dens lyst
til at forme sin kritik og sin iagttagelse i en pointeret sætning fandt
netop i vaudevillen sin bedste form herfor, eller som allerede Boileau
udtalte:
le né rnalin, créa le vaudeville.
Disse satiriske sange have spillet en betydelig rolle i den franske
f
historie, de have i modstanderens hånd tit været langt farligere end dragne
sværd og snigende gift, de have umuliggjort politiske personer og om
styrtet ministerier. Man har kunnet udgive store visesamlinger, der
alene havde til öjemed at belyse de enkelte tidsaldres indhold ad negativ
og positiv vej, ved det stof, som viserne satirisk behandlede, og ved den
måde og tone, hvorpå det skete. Xu forstår man ved vaudeville især,
og udenfor Frankrig måske udelukkende, en dramatisk digtart. Denne
var opstået ved at man til et lettere dramatisk stof og uden at lægge
nogen vægt på en skarpere karaktertegning havde knyttet en række gade
viser, der udgjorde stykkets egentlige kvintessents og hovedinteiesse.
Det var især på markedsteatrene, at man havde foredraget disse satiriske
viser, men det fandt snart en almindeligere anvendelse, og der opstod
på dette grundlag en egen art skuespil altså på samme måde som det
spanske drama havde udviklet sig af romancen.
Denne dramatiske vaudeville så I. L. Heiberg under sit treårige
ophold i Paris, og han fandt efter lang tids overvejelse, at her var noget,
som burde overfores til vort teater og at man ved stykker af denne
letfattelige og tiltalende form kunde arbejde hen til, at et nyt nationalt
lystspil opstod. Mærkeligt nok kunne vi se, hvorledes efterhånden Heiberg
sig selv uafvidende har forberedt sig til dette skridt, og hvorledes vaude
villen hos ham selv havde gennemgået en noget lignende udvikling, som
den, den havde gennemlöbet i Frankrig. Begyndelsen til vaudevillerne
er sikkert nok, således som allerede Heibergs moder har påvist, de små
börnesange, som Heiberg havde skrevet 1825 (de udkom 1827) og hvori
han i et naturligt og talende sprog havde skildret forskellige situationer.
Heiberg har senere erkendt det og betegnet disse småstykker som börne
vaudev-iller, hvilke han i sine »samlede skrifter» anbragte foran de drama
tiske vaudeviller. Hine sange vare nu atter en frugt af hans gamle kendskab
til Bellman og dennes skildringer af naturscener og dramatiske optrin.
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
