Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAAE, NORSKE BYGDESAGN.
graven; man står stillet ligeoverfor eu gammel hjemlig nationalkultur,
hvis inderste væsen er en arvetægt fra fædrenes dage, har den end
modtaget mange åndelige impulser og mangen stoftilforsel fra uden
verdeneu og nyere kulturer, og selv om dens former flere gange har
undergåt forandring.
Hvor det ældre uddöde bygdeliv fremtræder gjennem den nu
levende slegts tradition, er dets omrids som tiest skarpe og hårde; de
stærkt markerede træk viser ofte et fysiognomi, hvis vildhed og råhed
tyder på nært slegtskab med ættefeidernes og vikingtogenes folkefærd.
Mangen levning fra slige tider og mangt et drag af samme art moder
iagttageren under gjennemvandringen af denne samling af åndelige forn
levninger. Men han finder ved siden deraf gjenstande af en ganske an
den slags: mindesmærker om det stille, jævne hverdagsliv med dets
simple livsvaner, dets udholdende stræv og enkle glæder og forlystel
ser. Den mundtlige tradition, som helst spiller på det usædvanliges
og sagnagtiges grund, bærer kun sjelden og glimtvis vidnesbyrd om
dette daglige, i al sin enkelhed og nöisomhed helstöbte og særrnærkte
levesæt. Medens hint jætteligo kjæmpcliv, ligesom en fjeldtinde, har
fæstet sit spejlbillede i overleveringens ström, må fortidens dagligdagse
liv, som med sine tilvante, afrundede former aldrig formår at kaste så
stærke skygger, söges på andre hold, i ældre efterretninger og i selve
de historiske lag, med hvilke det efter sit væsen og sin tid horer
sammen. Det er fra sådanne samtidige eller nærstående optegnelser,
at prof. Daae har fremhentet sine rige bidrag til hverdagslivets historie,
og disse myr- og gravfund giver næsten samlingen dens störste til
trækning.
For en mere indgående betragtning har »Norske Bygdesagn» værd
i en anden, neppe mindre betydningsfuld retning. Det ligger ikke i
disse linjers plan at forsöge at påvise det direkte udbytte af historiske
kjendsgjerninger, som kan udvindes af disse traditioner. Kun skal der
mindes om, at det såkaldte historiske sagn ikke har historisk bevis
kraft på samme måde som et arkivs dokumenter eller et arkæologisk
musæums skatte. Om sagnet end stötter sig til bestemte skikkelser
eller er fæstet til bestemte steder og således i nogen mon må lempe
sig efter de bånd, som tid og sted pålægger det, er dets opståen dog
kun et udtryk for hvad der dybt og mægtigt, har bevæget det menige
folk. Den »historiske» tradition er derfor ingen objektiv fremstilling
af noget skeet, den giver kun folkets opfatning deraf og ræsonnement
derover. Den er efter sit væsen en slags episk digtning, som smelter
gamle minder sammen med de friske indtryk, myteartede forestillinger
med virkelige fakta, og som übevidst påtrykker enhver kjendsgjerning
den folkelige anskuelses stempel. Men netop herved vinder sagnet en
stor interesse og betydning: det afgiver et overmåde levende og på
lideligt bidrag til almuens og folkets karakteristik. Det er ikke blot
586
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
