Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAAE, NORSKE BYGDESAGN.
Faye, Norske Folkesagn (2) p. 220). Men efter denne död blev han
»ufrels» og måtte leve i skyg og skjul i det ejendommelige loft, han
havde indredet sig, og som endnu står på Kygnestad. Om det var
efter dette mord eller efter andre manddrab fortelles ikke nok er
det, almuen samlede sig endelig, og med lensmanden i spidsen sögtc
de op til Kygnestad for at tage ham. Da han så dem komme, sprang
han ud, satte op mælestangen sin og skjöd så fra burevalen, skud i
skud, 12 pile i stangen, den ene oven over den anden. Hele flokken
stansede, da de så dette. »Har du flere pile?» spurgte de endelig.
»Jeg har én til hver af jer endnu; vil I komme frem, skal I få hver
sin», svarede Asmund h Om de sager, Yond-Asmuud skal have
medbragt fra sit udlandsophold, se Y. Nielsen, Træk af den norske
Bondestands Kulturudvikling p. 116.
En lignende sagnhelt som Yond-Asmund er Jörund Kvåle fra
Bygland (Bygdesagu p. 148). En i tyveårene bortvandret og ved sin
död næsten lOOårig lensmand mindtes sikkert til Jörund. Der behø
vedes ikke mere end en modsigelse, för han greb til tvislirkniveu, og
han brugte den så vel, at han blev flere mands bane. Rundt om hans
gård gik der et höjt stengjærde. På sin hest »Smalarauen» plejede
han i fuldt sprang at sætte over det, når han vilde ud på nogenslags
ufred. Men om hesten bare så meget som rörte gjærdet under hop
pet, anså han det for så slemt et varsel, at han vendte om. Med en
anden kjæmpe, Ståle på Heiestad (i Austad sogn), lå Jörund længe i
strid; at Ståle dog tilsidst blev den tabende, viser et stev, man har
efter ham:
»Hesten min haite Lislerau,
å sjav so haite eg Ståle:
men helle vi eg vere dan,
hell slåst mæ ’an Jorund Kvåle-.»
Endel traditioner om Jörund Kvåle meddeles i Fedraheimen, 1878,
nr. 37.
Som et bidrag til almuelivets historie hidsætter anmelderen til
slutning, for störste parten efter optegnelser fra 40-åreue af M. B.
Landstad, en skildring af Telebönderues julebadning. Det er overalt
skik og brug, at alle skal lauge sig om julekvelden, för festen er be
gyndt. For at holde helg skal de, som de udtrykker sig, »vaske kvar
dagslorten» af sig. Efterat alle forberedelser til festen er trufne og
kornbåndet er reist på stang ved loen, stiger först husfaderen i bade
karet; derpå iförer han sig rent linned og sine helgedagsklæder, træ
der så ud på tunet og skyder af en bösse til tegn på, at nu er festen
1 Efter Jörgen Moe’s samlinger og egne optegnelser.
2 Efter August Schneiders håndskrevne optegnelser fra Setesdalen, og Jörgen
Moes samlinger.
591
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
