Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moltke Moe.
I)AAE, NORSKE BYGDESAGN,
begyndt. Inde i stuen er imidlertid bordet dækket og ölskålen iskjæn
ket. Husfaderen træder ind, hilser alle med nævetag og modtager
deres önske om en glædelig jul, hvorefter husmoderen rækker ham
ölskålen. Nu er det hendes tur at bade sig, dernæst fölger börnene,
så tjenerne. Alle kommer ned som fremmede mennesker, hilser ved
nævetag rundt stuen og rækkes derpå ölbollen. Alle bader sig i samme
vand, og hvor det er en stor familie, varer denne operation ofte langt
ud på kvelden. I gamle dage, da man holdt jdlevak, skulde man
heller ikke sove julenatten, ligesålidt som natten för de övrige store
feste, og der er mange, som endnu fölger denne skik. Sit julekvelds
raåltid nyder man endnu först henimod midnat, og istemmer tilmed
bagefter tre gange i træk Luthers julevers »Et lidet barn så lystelig».
Badningen foregår i den opvarmede badstue (törkehus), der har fåt sit
navn af denne brug; i senere tider har badekaret dog hyppigst havt
sin plads i fjöset, hvis naturlige varme erstatter badstuens ophedning.
»Julelaugingen» tilhorer ikke ene Telemarken eller de mere afsides
liggende landsdele; endog på östlandets fladbygder har man i mands
minde taget sit laug i badstuen eller fjöset om helgaftnerne (se f. ex.
A. Heyerdahl, Urskogs beskrivelse, 1882, p. 137). Telebönderne véd
imidlertid at fortælle, hvorledes fremgangsmåden ved badningen i gamle
dage var en anden. Der brugtes da ikke varmt vand (laug); men en
slags dampbad, som i Telemarken egentlig kaldes bad (bak). Man
ophedede badstuen meget stærkt, afklædte sig der, og efterat være
bleven ret gjennemhedet, sprang man nogen ud i sneen og rullede
sig i skavlerne; dette gjentoges flere gange. Oprindelig har man vel
ikke blot om höitidsaftnerne men hver lördagskveld enten baket sig
på dette vis eller taget laug.
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
