Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kingos Forfatterskab til Psalmen: Far, Verden, far vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finder man i det Sted nogle Blade Melodier: det har
været en senere Optrykker, som for at holde sit Arketal
har optaget den yndede Aftensang, i Mangel af Noder.
Dog sæt ogsaa, at man hos Psalmedigtere kan træffe et
saadant laant Klenodie midt i en Samling, der bærer
deres Navn, sæt, at man kan træffe det selv hos store
Psalmedigtere, som Paul Gerhardt eller Brorson, saa er
der med Kingo den Forskjel, at han var Digter saa at
sige af Fag. Allerede hans Psalmedigtning bærer indre
Spor deraf, vel ikke i Form af Tamhed eller Kulde,
men snarere som Hede, naar Indbildningskraften stundom
kan overflyve Stemningens Oplöftelse. Kingo traadte
först frem med burleske Riimværker; siden har han i
lange Digte besunget sin Konges Bedrifter og sit
Fædrelands Herligheder; han har forfattet en Mangfoldighed
af större og mindre Leilighedsvers, Lykønskninger,
Sörgedigte, Indskrifter, og ligesom han selv var sig sit
Digterkald bevidst, hörte han sig fra alle Sider hilset som sin Tids
Mester i Kunsten; da han paa sin Hæders höieste Spidse
blev optaget i Adelstanden, fik han en vinget Pegasus i
sit Vaaben. Med alt dette stemmer det ikke, at han i
Psalmedigtning skulde forglemme sin Personlighed som
Forfatter, og der er Spor nok til, at han ikke har gjort
det. I den Kirkepsalmebog, han selv besörgede,
„Vinterparten“ 1689, med Portræt (stukket af Valck), undlader
han aldrig at sætte Navn under sine egne Psalmer; selve
Sjungechoret lod han efter Datidens Skik udkomme med
sit Portræt, först i Udgaven af 1680 (Woumans), derpaa
i Udgaverne af 1684 og 94 (Schaten), og med et
Musikcorps af Æredigte til Forfatterens Priis; i Anden Part
af Sjungechoret, hvor den omspurgte Psalme findes, taler
han i Tilegnelsen (Septbr. 1681) om det Pund, ham er
betroed, og sin Tragten efter at lægge tilbörlig Værd paa
vort kjære og ældgamle Moders Sprog, sær udi
Aandelige Sange, o. s. v. Hvad nu Psalmen selv (den 11te
Sang) angaaer, staaer den ikke löst og fremmed mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
