Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Her staar vi ved begrænsningen i deres begavelse og i
hele deres aandelige horisont, en begrænsning som for intelli*
genspartiet var saa fremspringende og alt andet overskyggende,
at det ikke øinet den indsats som gjennem Wergelandsættens
virke netop dengang blev gjort i norsk aandsliv.
Wergelandsslegten, og da fremforalt Henrik Wergeland,
var i virkeligheten, som prof. J. E. Sars uttrykker det, med i
tidens »aandige avantgarde«, den levde trods al fantasiens
billedpragt i idéenes og begrepenes sfære, den krævde og
opnaadde gang paa gang mægtige teleskopiske syner av en
verdenssammenhæng som henrykket den — mens Welhaven og
hans parti vendte blikket mot den nærmeste virkelighet, mot
detaljen, de brukte mikroskopet og blev talsmænd for en ikke
mindre moderne aandsbevægelse, en realistisk*analytisk, hvis
nærmeste formaal og resultat var gjennembruddet av moderne
psykologisk menneskeskildring.
Saa bredt var vingefanget i 1830«aarenes aandsliv her
hjemme.
Og i en slik ilmarsj rykket disse to hinanden supple«
rende aandsretninger frem til erobring av norsk jordbund, at
de til en begyndelse syntes at maatte utelukke hverandre
— der fandtes likesom ikke plads til dem begge paa en
gang.
Men saa ironisk tilspidser sig stundom historiens pointer,
at aandsbevægelser forbinder sig med historiske og nationale
fænomener i den jordbund hvor de slaar ned og frembyr —
ialfald foreløbig — et til uigjenkjendelighet fordreiet resultat.
Slik gik det til at Wergelandsslegtens universelle idéer
kastet den ind i nationale tiltak, som mangen gang forekom
artikel i sin bok om Welhaven (s. 145) og citerer enkelte bruddstykker
av den.
Henrik Wergeland skriver bl. a.: »Det er visselig saa, at ingen i
det daglige Liv taler i Jamber og Trochæer, men da et Dramas Personer
dog intet andet ere end Digterens Ideer og Selvskabninger i en Tankeverden,
saa har man en gang vant sig til at høre dem skandere og bruge
Skaber-nes Sprog.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
