Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Forklaringen er vel den at det var i Tyskland den til«
spidset sig skarpest, motsætningen mellem døende romantik
og vaagnende realisme, at det var her oppositionens bølge
reiste sin høieste kam.
Schweigaard, hvis nære tilknytning til realismen var git
paa forhaand og i like grad begrundet ved medfødte anlæg
og indgaaende studier, kom til Tyskland midt under krisen,
og han reagerte voldsomt under den. Fremfor alt føler han
sig draget mot Heine: »Naar jeg tænker mig Heines sidste
Skrift om den tydske Digterkunst, saa kan jeg fuldkommen
sætte mig ind i hans Tankegang og er saa forvisset om, at
han har skrevet ud af sit Hjertes inderste Overbevisning, at
jeg høiligen respekterer hans moralske Charakter, og var Heine
her, skulde jeg blive hans Bekjendt og Ven, hvad det saa
skulde koste,« skriver han til Welhaven. ’)
Faa maaneder efter træffer han Heine i Paris. Møtet
med ham blev en oplevelse for Schweigaard. De synes at ha
staat i fuld samklang i sin opfatning av tidens problemer, ja
Heine inspirerer Schweigaard til en av hans ungdoms største
bedrifter, den djerve protest mot tidens herskende filosofi,
avhandlingen De la Philosophie Allemande, offentliggjort i La
France littéraire januar 35 (sml. ovenfor, s. 10 f.). —
Før vi gaar videre og prøver at utrede Schweigaards
forhold til de helt ungtyske bestræbelser i samtiden, skal vi
stanse et øieblik og undersøke Heines betydning for intellis
genspartiet.
Camilla Collett gir i et av sine skrifter et levende litet
interiør fra Heinebeundringens dage:
»Heines Buch der Lieder! Hvor jublede ikke vor Ungs
dom ham imøde i Buch der Lieder! Det var netop i hine
uforglemmelige Gjæringens Aar, vor nyvakte Poesis rigeste
Udspringstid, der endog rev vore unge Skjønheder med sig
ind i Aandshvirvelen, og hvorfra enkelte vegtige Mandsnavne
endnu kan klinge ud af Dagens travle Forretningslarm, en
J) Sst. s. 120-21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
