Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189"
Haab og Frygt.« Her hvor han til syvende og sidst spiller
over i realistisk psykologi, staar Welhaven helt paa egen
grund, her naadde han tidligst mesterskap. —
Ind i Welhavens naturskildrende digte i samlingen av
1844 glir der efterhvert en ny tone — sorgen over Ida Kierulf.
Ogsaa nu løser sjælens spænding sig i plastiske natur*
billeder av streng realisme og med sterk virkning, som i
digtet Ved Kirkegaarden.
Et natligt Mørke ruger
paa denne vide Egn;
Marken ligger og suger
den golde September=Regn.
Skyerne drive låve
over den sorte Lund,
hvor gamle og nye Grave
blandt Stammerne skimtes kun.
Det dybeste Tungsinds Billed
er malet i dette Veir;
Glemsel er forestillet,
hvor Døden har slaaet Leir.
Men Ømheds klare Øie
søger dog ud sin Skat,
og finder, blandt alle Høie,
den rette, i Mulm og Mat.
Liljen paa Graven hæver
atter sit Blad fra Muld;
dens Kalk i Vinden bæver,
tindrende, taarefuld.1)
Efter en række mytologiske digte som belyser Welha*
vens egen stilling til samtiden, følger andre hvor psykologi
og menneskeskildring tar hovedinteressen; de vil bli behand*
let i en noget senere forbindelse.
Likesom samlingen av 1838 har ogsaa dette bind sin av*
!) IV s. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
