Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210"
Men da vil ogsaa det unge par som andægtig knæler
ved alterets fot
— — i hellig Handling
i Troskabs Ed med Sjel og Mund,
begynde sin Forvandling
af Elskov s=Liv et s dunkle Grund,
og søge Kraft hos Ham, der kom
at knuse Slangens Hoved
og danne Slægtens Hjerter om.
Saa tungt hadde bevisstheten om al denne sjælekval
hvilt paa Welhavens sind at først en vaarmorgen med jub5
lende lerkesang gav ham mod til at røre ved dette emne:
Hvad tyst jeg maatte gjemme
i denne Stund jeg tolke kan;
thi nu har Lærkens Stemme
min Sangs Akkorder slaaet an.
Lerkesangen har »vakt hans Sjel paany,« git ham haab
og mod til at se fremtiden i møte:
Og jeg har tænkt paa Dagen
hvis Gry af Haabet skimtes kun,
den Dag, da Rædsels=Dragen
ei ruger mer paa kristnet Grund,
og skal ei mer af Hjertets Liv
som Melusines Gjenfærd,
opstige mellem Mand og Viv. ])
Welhavens sterke betoning av at ogsaa i elskovslivet
»Lysets Flamme« maa lutre »Dybets Kræfter« belyser enheten,
den organiske sammenhæng i hele hans forkyndelse.
Welhavens hævden av forstandens sondrende og ord«
nende rolle under den poetiske skabelsesproces var ingen
utenfra hentet, tillært æstetisk doktrin — den sprang med
nødvendighet ut av den livsopfatning han efterhvert kjæmpet
!) V, s. 180, 170, 182. Om det sagn Welhaven her har brukt, se
J. Moe, Saml. skr. 1877 II, s. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
