Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - Prof. dr. Laurits Larsen. Av Laurits S. Svensen. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
at man skulde tænke logisk. Heller ikke maatte man
ha en avgjort mening om ting som man ikke hadde
undersøkt tilbunds. Spekulation og hypotese befattet
han sig ikke med. Det matematisk korrekte tiltalte ham
fordi, som han engang sa, der ikke var nogen «ifs or
ands». Overdrivelse fik ikke nogen venlig mottagelse hos
ham. Talen maatte være «ja, ja og nei, nei». Fusentaster og
stemningsmennesker var ham en torn i øiet. De op*
rørte hans sans for det egte, likefremme, ærlige, det for*
nuftige.
Som prædikant la han ikke an paa veltalenhet, og
som lærer søkte han ikke at brilliere eller at være pi*
kant. Hans foredrag var ikke fængslende; men det
hadde alvor, indhold og dybde, saa elevene gik beriket
ut av klassen. Han var metodisk og kom altid vel
forberedt til sine undervisningstimer. Kunde ikke gut*
tene sine lekser, irettesatte han dem strengt. Dersom
det gik altfor vidt med uvidenheten, hændte det at
han slog om i det morsomme lune. Saaledes spurte
han engang i fortvilelse: «Hvor ligger Donaufloden,
Johnson?» «Donaufloden,» svarte vedkommende, «Do*
naufloden — den ligger etsteds paa den østlige halv*
klode.» Da lo prof. Larsen godslig og sa: «Ja, for én
gangs skyld maa jeg gi dig ret.»
Han meddelte kundskap som virket opdragende, idet
den ikke blot fyldte, men tillike gav næring. Han vakte ly*
sten til grundig studium; og naar saa mange av Luther
Colleges graduenter har udmerket sig ved sin lærdom,
skyldes det mere Larsens undervisningsmetode og de
fordringer han stilte til lærere og elever, end noget
andet. Fusk, fernis og humbug taaltes likesaa litt som
sløseri med tid, evner eller penger. Kun det egte hadde
værd for ham. Han vilde ikke for eksempel, om han
var industridrivende, anlægge en fabrik for uegte dia*
manter.
Han satte sin personlighets stempel paa skolens ar*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
