Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norge. - Væxtforholde - Det norske Folk. - Folkemængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Meter over Havet. På det sydlige Norges Høisletter levere disse Buske
det til Sæterdriften fornødne Brænde.
Som Repræsentant for Vegetationen følger derefter Græs og Halv
græsarter, og tilsidst Lichener.
De jævnere Flader af det sydlige Norges store Fjeldvidder bestå
forøvrigt dels af Moradser og Myre, undertiden bedækkede af Molter,
dels af Græssletter, der tildels benyttes til Slåt af Hø, som om Vinteren,
når Sneen har banet Vei, føres ned til Dalbygden, men væsentligst til
Sæterdrift og til Slagtedrifter, enkelte Steder også til Hestenes Opfodring
og Avl. En stor Del af Høisletterne og Fjeldvidderne består dog af tør
Lav, navnlig Renlav og islandsk Lav, (Cladonia rangiferina og Cetraria
islandica), og af nøgne Klippeflader, ofte bedækkede af store Stenure.
Norges Folkemængde
anslåes for Året 1665 ifølge et dengang optaget temmelig detailleret
Skattemandtal til 460000 Mennesker.
Den udgjorde ifølge Folketællingerne *) af 15 August
1769 730000
1 Februar 1801 885000
30 April 1815 918000
27 Novbr. 1825 1068000
29 — 1835 1212000
Decbr. 1845 134000031
31 1855 1505000
1865 170500031
31 1875 1817000
Den årlige Tilvæxt fra 1815 til 1865 har således i Gjennemsnit
været 17* pCt. årlig, en Tilvæxt, der er større end i noget andet euro
pæisk Land.
*) De umiddelbare i Folketællingerne angivne Tal ere noget korrigerede efter
Opgaverne af Fødte og Døde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
