Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringsveie. - Jordegodset og Landbonæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
det, at Udsæden er betydelig tættere i Norge. Tåges Gjennemsnit af de
4 År, for hvilke Opgaver over Avl og Areal haves, bliver Forskjellen
vistnok mindre, men dog således, at Udbyttet i Norge er mere end i de
to andre Lande.
Indførselen af Kornvarer efter Fradrag af Udførselen og reduceret
til Bygværdi sees næsten at udgjøre 80 pCt. af Avlen, Poteter ikke med
regnet; Norge har således i Gjennemsnit af de 40 År 1830—70 indført
44 pCt. af sit Kornforbrug, og selv produceret de 56 pCt. deraf. Med
regnes til Avlen Poteter, reduceret til deres Bygværdi, så har Indførselen
udgjort x/3 af det hele Forbrug, idet Avlen, Korn og Poteter tilsammen,
kun har dækket de 2/3 a^ Forbruget. Og dette Forhold af Indførselen
har endog været i Tilvæxt i det sidste Tiår, 1861—70, der dog idethele
taget må ansees som en for Landbruget ugunstig Periode.
Det er heller ikke rimeligt at dette Forhold vil aftage, da, om end
Landbruget skrider fremad både ved Opdyrkning af ny Jord og bedre Dyrk
ning af den ældre, dog andre Næringsveie må antages at skride endnu
hurtigere fremad.
I de senere År har noget Udførsel af Havre fundet Sted, i Gjen
nemsnit af Årene 1866—74: 140 000 Hektoliter årlig.
Også med Hensyn til Kreaturholdet henvises til Tillæg XXII. Det
vil deraf sees, at for hver 1000 Indvånere holdtes i:
Norge 1865, Sverige 1868, Danmark 1866
Heste .... 88 97 205
Hornkvæg. . 560 419 695
Får 1002 338 1092
Gjeder. . . . 171 29
Svin 57 73 222
Rensdyr ... 60 33
Det vil heraf sees, at i Hestehold står Norge omtrent på samme
Standpunkt som Sverige, men har ikke det halve Antal mod det hesteop
drættende og udførende Danmark.
Med Hensyn til Hornkvæg holder det i Antal omtrent Middeltal
mellem begge Nabolande, men det må herved bemærkes, at det norske
Kvæg er adskilligt mindre end det svenske og danske ; det er dog ret
fordelagtigt som Melkekvæg, og de bedre indenlandske Racer, særlig den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
