Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samfærdselsmidler. - Veivæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
deise, og efter Omstændighederne kan også det betydeligste Murarbeide,
hvad Hovedveiene angår, udføres på Amtets og, hvad Bygdeveiene angår,
på Heredets Bekostning. Ligeledes kan Vedligeholdelsen af altfor afsides
liggende og besværlige Veie, såvelsom Opførelsen og Vedligeholdelsen af
enkelte altfor kostbare Broer, ganske eller tildels overtages af den hele
Amtskommune, eller, for Hovedveienes Vedkommende, af Statskassen.
Kommunernes Repræsentantskaber kunne også med Amtmandens Approba
tion beslutte, at Naturalarbeide i det Hele eller for en Del skal bortfalde
og Veienes Vedligeholdelse ske ved Pengebidrag. Alle Udgifter til Vei
væsenet skulle udlignes på Matrikulen i vedkommende Amt eller Hered.
De over Kjøbstædernes og Ladestedernes Grund førende Veie vedlige
holdes af disse for Bykassens Regning. Vedligeholdelse af Rigsgrændsen
foregår for Statskassens Regning.
Hovedveiene skulle i Regelen være 5 Meter og Bygdeveiene 3,50
Meter brede indenfor Grøfterne. Brugen af Kjøreredskaber, som beska
dige Veien, kunne forbydes. På Hovedveie må i Regelen ingen Grinder
opsættes.
Enhver er pligtig til mod Erstatning efter Overenskomst, eller efter
offentligt Skjøn, at afstå den fornødne Grund til Veies Anlæg, Omlægning
og Udvidelse, samt til at tinde sig i, at der såvel i dette Øiemed som til
Veies Vedligeholdelse tåges Veifyld og Sten på hans Eiendom, og at for
Veiene skadeligt Vand gives Afløb over hans Grund.
Det var etterat denne Veilov af 1851 havde for Veivæsenets Ved
kommende overført Bevilgningsmyndigheden fra Regjeringen til Storthin
get, og fra Amtmændene til Formandskaberne, at Veivæsenet erholdt en
stærkere Fremgang. Det viste sig her, som andetsteds og i andre Ret
ninger, at Folkets Selvbeskatning er den mest effektive.
De af det almindelige Veifond udbetalte Beløb til Anlæg af nye og
Omlægning af ældre Veie, udgjorde således, medens Bevilgningsmyndig
heden lå hos Regjeringen:
ialt for Femåret 1836—40: 625 000 Kroner ( 868 000 fr.)
— 1841—45: 1021000 — (1418 000 «)
1846—50: 1396 000 — (1939 000 «)
men etterat Bevilgningsmyndigheden var overgået til Storthinget:
ialt for Femåret 1851—55: 2 292 000 Kroner (3183 000 fr.)
— 1856—60: 5178 000 — (7192 000 «)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
