Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. I. (L. Holberg. 1729)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foraarsage, at mange fatte for store Tanker om dem selv og se
andre over Axelne. De andre Skrøbeligheder, som de Norske ere
hengivne til, er at de vil gjerne studse og holde dem over deres
Formue, hvilket foraarsager, at mange blive bragte til Armod og,
efter at de en kort Tid have været udi Anseelse, siden maa
paatage sig Tjeneres Skikkelse. Endel holder for, at de Norske ere
meget trættekjære, og grunder deres Mening paa de mange Trætter,
Angivelser og Efterstræbelser, som idelig høres om udi Norge,
hvorvel, naar man alting nøje efterser, saa finder man, at saadant
rejser sig meget af Fremmede, der opholde sig udi samme Rige,
hvilket dog tilskrives Nationen alene. Drukkenskab gik tilforn meget
udi Svang udi Norge, og er endnu temmelig udi Moden paa en Del
nordlige Steder, men blandt den største Del er den efter andre
Nationers Exempel meget aflagt, saa at ingen tvinges mere til at
drikke over sin Formue. De, som endnu kontinuere dermed, gjøre
det ikke saa meget af Begjærlighed til Drik og den Smag, de finde
derudi, som at deres Sammenkomster derover kunne være des
lystigere og glædeligere; thi naar de ere hjemme, leve de ædruelige.
At de ere saa meget paastaaende paa deres Meninger, regne nogle
dem til Dyd, andre til Last. Jeg ved nok, at saadant udi
Almindelighed regnes for en Last hos de artigste Nationer, blandt hvilke
den største Dyd er at sige Ja til alting. Herved maa dog nøje i
Agt tages, at nogle staa saa meget paa deres Meninger, eftersom
de bilde sig ind at have Ret og ville hellere være forhadt af Folk
end sige andet, end de tænke. Andre gjøre det, efterdi dem synes
haanligt at give tabt og drives til den Bekjendelse at have vildfaret,
hvilket ikke kan rejse sig af andet end Hovmod, og derfor er en
stor Last, som findes allerhelst hos de saakaldte lærde Folk, der
dog skrive saa mange skjønne Bøger derimod. At de Norske ere
saa meget paastaaende paa deres Meninger, tror jeg hos de Fleste
at være en Ærlighed, hvilken Dyd er bemeldte Nations rette
Karakter og Kjendemærke, som alle Fremmede, der omgaaes med dem,
tilstaa. Ellers fare de ikke meget ilde, som tillægge de norske Folk
samme Karakter som Indbyggerne udi England, at det, som kaldes
Middelmaadighed, har liden Sted iblandt dem, men de, som ere gode,
ere i en høj Grad gode, og de, som ere onde, i høj Grad onde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
